28 / 382
15. JANUAR 1915
FØR OG NU
N
r
. 2
Harsdorff syg, og Bygningen fuldførtes af
Arkitekt Meyn. „For at Købmændene kunde
gaa tørre derover“ , var Banken sammen
bygget med Børsen. Det blev en forholds
vis dyr Bygning, da den skulde hvile paa
Pilotering i Kanalen. Man var fra første
Færd højlig utilfreds med Bygningen, som
var blevet altfor lille; im idlertid maatte
man nøjes med den til bedre Tider. I 1866
—70 opførtes endelig den nuværende Byg
ning paa Gammelholms Grund og N ational
bankbygningen ved Børsen tilligem ed „Vagt
huset“ i Slotsholmsgade (bag Børsen) blev
derefter raserede.
Kancellibygningen.
Kancellibygningen — „den røde Gaard“ —
Tag, der har 5 Lofter, paa Hjørnet af Ghri-
stiansgade.
D e t K o n g e lig e B i b l io t e k
stammer fra Fredrik III. Det var til Huse
i hans Bygning i Tøjhusgade, til man for
faa Aar siden opførte et nyt Bygningskom
pleks for Biblioteket med Hovedfacade mod
Christiansgade efter Tegning af Professor
H. J: Holm.
Endelig skal nævnes, at Sukkerraffinade
riet „Fønix“ Bygninger ved Havnen stammer
fra 1657.
Thorvaldsens Musæum.
Paa sin Vis ikke mindre beundringsvær
dig end Børsen er en af Slotsholmens andre
Bygninger, nem lig Thorvaldsens Musæum.
A f en gammel Vognrem ise fra det første
idet Musæet først aabnedes den 18. Sept.
1848. Byggesummen blev 507,372 Kr., deraf
udredede Kommunen 357,472 Kr., Resten
dækkedes ved Subskription. Medens Op
førelsen stod paa, døde Thorvaldsen — den
24. Marts 1844 —. Graven i Musæets Gaard,
hvor hans jordiske Levninger skulde hvile,
var endnu ikke færdig og hans Lig blev
derfor bisat i et Kapel i Frue Kirke, indtil
det den 6. Septbr. 1848 blev nedsat i Graven.
Bygningens Hovedfacade mod Storm
broen staar baade med sin Farve og sin
Stil overordentlig smukt til Omgivelserne.
Meget snildt har Bygmesteren ladet Slots
kirkens Kuppel virke som om den hørte til Mu
sæet, naar man ser det fra denne Side, som
nødvendig Baggrund paaVictoriagruppen paa
Ü IL IL
Udsigt fra Christiansborg Slot over „det gamle Bibliothek“, som endnu ikke er restaureret og delvis ombygget, samt „det nye Bibliothek“ i Tøjhusgaarden
(omkring 1908). 1 Baggrunden Christianskirken.
opførtesi 1716—21 efter Tegning af J. C.
Ernst. Paa Grunden havde før været et
Bold- og Værtshus. Værtshuset nedlagdes
og blev Bolig for Hofmarskal J. Chr. Korbitz.
Under Belejringen i 1658—59 interneredes
de svenske Fanger i Boldhusets Kælder. I
1714 købte Kongen Huset og nogle tilstø
dende Gaarde for at faa Plads til den til
trængte Kancellibygning.
Senere er flere Gaarde i Slotsholmsgade
blevet inddragne i K om plekset: det tidligere
Generalpostamt eller Anna Sofie Reventlows
Gaard, Lerches Gaard og flere.
Andre offentlige Bygninger paa Slots
holmen.
I Forbigaaende skal vi om tale de vigtigste
af Slotsholmens andre offentlige Bygninger.
T ø j h u s e t er, som tidligere berørt, i sin
første Skikkelse opfort af Christian IV.
Samme Konge byggede det gam le „Bryg
hus“, den store Bygning med det mægtige
Christiansborgs Tid, hvis tre Ydermure man
lod blive staaende, gjorde Arkitekt M. Gottl.
Bindesbøll det Mesterstykke at skabe et
Tempel for vor udødelige Thorvaldsen i den
rene græske Stil, der var Mesterens Ideal,
en værdig Ramme om Kunstværkerne og til
lige et stemningsfuldt Mausoleum over ham.
Ved Testam ente af 5. Dcbr. 1838 havde
Thorvaldsen skænket sine Kunstværker og
Samlinger til sin Fødeby mod at denne
opførte en Musæumsbygning dertil.
Det følgende Aar tog man fat paa Byg
ningsarbejdet, der stod temm elig længe paa,
B lad e t u dgaa r 2 Gan g e m a a n e d lig
nem lig hver 14de Dag.
Der udkommer altsaa 24 Numre aarlig
og Abonnementsprisen er
60 Ore Kvartalet.
W
T e g n s t r a x A b o n n e m e n t .
(Send Kekvisitionen til Kontoret. 16 Kultorvet).
Taget. Der ankes ofte over, at Dørene
i Façaden er lukkede, saa at der ikke er
Indgang ad den brede Trappe, der pryder
Hovedfaçaden. Om det har været Arkitek
tens Mening, at Musæet skulde være aabent
her i Besøgstiderne, ved vi ikke, men de,
der staar for Musæets Styrelse, holder i hvert
Fald paa, at der bør være lukket. Bygnin
gen ligger ikke i Grækenland, siger de, men
i det kolde Norden, hvor der ofte er Regn
og Slud. Indgangen passer til Besøgende i
Toga og Sandaler, men ikke til Folk, der
kommer forpjuskede i Regnvejr med snavset
Fodtøj og skal „bruge M aatten“. Desuden
ligger Façaden mod Sydvest, hvorfra det
næsten altid blæser.
Anlæget foran Bygningen har ogsaa været
kritiseret. Der tænkes vistnok paa at gøre
en Forandring ved Beplantningen, saa at
den smukke Façade kommer mere til sin Ret.
Det vil antagelig ske, naar Slottet er færdigt,
sam tidig med at Anlæget foran dette, hvor
Rytterstatuen staar, bliver reguleret.