30 / 382
1. FEBRUAR 1915
FØR OG NU
Knippelsbro.
Den første Bro, der fra Slotsholmen førte
til Amager, blev bygget i Aaret 1620 og
kaldtes Amagerbro eller Lange Bro. Naar
den har faaet det ikke synderlig poetiske
Navn „Knippelsbro“,
kan ikke saa nøje si
ges, ligesaa lidt som
hvor Navnet er kom
met fra. Der var en
kristianshavnskRaad-
mand Hans Knip, som
i 1633 købte et Hus
(den gam le Toldbod)
ved Enden af Broen,
men det var jo egen t
lig ingen Grund til,
at man skulde give
Broen Navn efter
ham. Andre mener
da ogsaa, at det sna
rere har været Knip
lerne (runde Træstyk
ker til at køre paa),
som Broen var dæk
ket med,
der er
tænkt paa, naar Folk
kaldte den Knippels
bro.
Den efter Haanden
temm elig stærkt tra
fikerede Bro har na
turligvis i Aarenes
Løb undergaaet ad
skillige
Forandrin-
Tiiige fot.
ger. Den Hejsebro,
man kender fra Billeder fra det forrige
Aarhundrede, var en Rekonstruktion af
den gamle Bro, som i Aaret 1816 foreto
ges af daværende Havnebygmester Halkier.
Broen var af Udseende ganske køn. Paa
dens portformede Overbygninger fandtes 4
i Træ udskaarne 3 Alen høje Statuer, fore
stillende de 4 Vinde. Da Broen tilsidst blev
altfor snæver for Trafiken, baade den til
Lands og den til Søs — Sejlløbet var knap
16 Alen bredt —, blev det nødvendigt at
bygge en helt ny.
Den 22. Jan. 1857 sendte Grossererne Adolph
og Etatsraad Broberg Kommunalbestyrelsen
et Andragende om at faa en saadan ny
Bro. Sagen blev optaget til Forhandling,
men der gik en halv Snes Aar med Debat
ter om Konstruktionen, Beliggenheden og
hvad Byens „vise Mænd“ ellers kunde være
uenige om i dette vigtige Spørgsmaal. Ende
lig den 24. Juli 1867 sluttede Indenrigs
m inisteriet Kontrakt med Burmeister &Wain,
Ældste Knippelsbro, — i Baggrunden „Gi. Holm“.
som for en Erstatning af 704,800 Kr. paa
tog sig at levere Broen færdig til Brug
d. 1. Juli 1869. Det blev en Klapbro uden
nogen Art af Udsmykning, naar undtages
nogle ret stilfulde Lygtepæle, prydede med
Delfiner. Hver af Klapperne, der løftedes
ved Vandtryk, var 16 Alen lange og vejede
200,000
hver. Konstruktionen var ganske
snild, men Broen var for det første for snæ
ver og for det andet var den kommet til
at ligge skævt over Strømmen, hvilket med
førte idelige Paasejlinger og deraf følgende
Reparationer. Om der forelaa en fejl B e
regning fra deres Side, der havde Ansvaret,
skal ikke her afgøres. Der er dem, der
mener, at man var saa uforsigtig at bøje
sig for et i et daværende toneangivende
Blad fremsat Krav om, at den nye Bro
absolut burde ligge lige i Flugt med Slots
holmsgade — af Skønhedshensyn. Det blev
en dyr Fornøjelse. Broen var al sin Tid
berygtet i Søfartskredse for den Fare, hvor
med det i stærk Strøm
var forbundet at sejle
igennem den.
I Aaret 1909 blev
den nuværende Bro
aabnet; den er, som
den forrige en Hejse
bro, men af en ny,
sikker og hurtigt vir
kende Konstruktion.
Dens Bygmester er
nuværende Havnedi
rektør H. C. V. Møl
ler. Den nye Bro fik
Plads om trent hvor
de ældre Broer har
ligget,
men denne
Gang sørgede man
for at faa den vin
kelret over Strømmen
og som Følge deraf
kom dens Endepunkt
paa Kristianshavn til
at ligge tæ t ved Tor
vegade,
hvor
den
forrige Bro udmun
dede. Broen fra 1869
blev omhyggeligt ad
skilt og oplagt ved
Sluseværket i Kalve
bodstrand, hvor den
venter paa at komme til Anvendelse et
eller andet Sted en Gang ved Lejlighed.
Ved Regulering af Kajerne paa begge
Sider blev den nye Bro noget kortere end
den fra 1869, nem lig 126 A len; den anden
var 144. Sejlløbet blev 45 Alen bredt mod
den gam les 28 Alen, og Broen blev 25 Alen
bred, medens den gam le kun var 15 Alen.
Arbejdet paa den nye Bro var denne Gang
fordelt paa tre Firmaer, som hver for sig
har Æren for, at det fra Udførelsens Side
er en mønsterværdig Bro. Smith, Mygind
og H iittemeyer har i Fællesskab med Fir
maet „Titan“ udført Klapperne og de elek
triske Maskiner til Hejseværket. Førstnævnte
Firma udførte tillige Smedearbejdet paa den
Fr. Riise fot,
Den i 1868—69 under Opførelse værende „nye Knippelsbro1 i Forgrunden den gamle Bro.