35 / 382
FØR OG NU
1. FEBRUAR 1915
Lys, som den Gang var noget nyt. Hol
mens Bro blev først færdig, nem lig i Juni
1879, et Par Maaneder senere — August
s. A. — aabnedes Højbro.
„Tcjhusbroen“ eller „Prinsens Bro“, som
fører til Ny Kongensgade, er anlagt 1682,
„Stormbroen“, som fører til Stormgade, er
nu væsentlig en Sporvejsbro. Den stam
mer i sin ældre Skikkelse, fra samme Aar
som „Tøjhusbroen“. Som den nu præsen
terer sig blev den bygget af Sporvejssel
skabet efter Tegning af Raadhusets Byg
mester Prof. Nyrop; den aabnedes i sin*
ny Skikkelse i Novbr. 1900.
„Marmorbroen“, som fører fra Ny Vester
gade ind til Slottet, stammer fra det første
Christiansborgs Opførelse 1739.
Lidt om Statuerne
i vor By.
Hr. Redaktør! Har
Danmark
virkelig
haft saa faa store
Mænd som det synes
efter det ringe An
tal Monumenter vi
har i Sammenligning
med andre Lande ?
Man kan, hvis det
er Tilfæ ldet, maaske
forklare det ganske
simpelt ved, at en
Mands Virkefeldt i
Danmark er for lille
til, at han k a n b li
ve stor. Imidlertid,
nogle har der dog
været og adskillige
har ogsaa faaet, hvad
der tilkom dem af
Statuer, kun synes
de temmelig planløst
v a lg te ; nogle fore
kommer En ufor
tjente, andre, som
burde have haft,
har ingen faaet, og
e t Par Stykker har
t il Gengæld faaet
j Simongen fot-
liere.
Den nyeste Knippelsbro
Men nu ser det ud til at være galt paa en
anden Maade. Skulde vi i Øjeblikket eller
i den nærmeste Fremtid have en Medborger
i vor Midte, der kunde fortjene et Monu
ment, har vi aabenbart ingen Kunstner, der
kan lave det. Det lyder utroligt, men naar
det, trods gentagne Konkurrence-Opraab,
ikke har været muligt at faa en Skitse til
et antageligt Mindesmærke for en Aands
høvding af saa indgribende Betydning for
vort Land som G r u n d tv ig , ja s'aa er det
klart, at vi mangler Kunstneren.
■ Indtil videre maa vi altsaa nøjes med
de Statuer, vi har, og for at holde os til de
københavnske, hvorledes er det da med dem ?
Lad os først se, hvad vi mangler. Tilrej
sende spørger straks efter C h r is t ia n d e n
F je r d e , som har gjort saa m eget for Byen.
Kun faa ser ham nem lig paa det afsides
under Opførelse den “/g 1908. —Clichéen laant os af Hr.
Sted, hvor han er stillet op (Nyboder). Han
burde have staaet paa Strøget, hvor alle
kommer, f. Eks. paa Storkespringvandets
Plads; men ogsaa et Forslag, der er kom
met frem, at stille ham paa Christians-
havns Torv, er Overvejelse værd.
Grundtvig faar altsaa foreløbig intet Mo
nument. Det Ungdomsbillede af ham, der
staar udenfor Frederikskirken sammen med
andre Præster, er ikke det, han skulde have.
S ø r e n K ie r k e g a a r d burde staa paa Ny
torv, hvor han boede. Man har Hasselriis’
Statuette, hvor han sidder i en Lænestol,
i Gipsmodel paa Kunstmusaæt. Den kunde
vist godt gaa an, naar den blev gjort større.
T o r d e n s k j o ld staar som en lille Kakkel
ovnsfigur i en Krog ved Holmens Kirke. Han
fortjente mindst lige saa godt som Niels Juel
et Monument paa en fremtrædende Plads.
Tænker vi paa de
mindre
betydende
Mænd, som har faaet
Monument, saa. er
der jo forøvrigt man
ge flere, som hellere
skulde have haft.
O e h le n s e h lilg e r
hører til dem, der
har faaet to: et af
D ig t e r e n paa Fre
deriksberg og et af
K o n f e r e n t s r a a -
d en udenfor detKgl.
Teater.
Saa er der H ø
r u p s Mohument i
Kongens Have. Om
en Menneskealder vil
Folk spørge: Hvem
er det ? Afdøde Bryg
ger Carl Jacobsen
sluttede en Gang en
Tale i „Forskønnel
sesforeningen“ med
de Ord: „Hørups Raa-
hedsmonument skal
ud af Kongens Ha
ve!“ Daværende Re
daktør Ove Rode bad
da om Ordet og sag
de, at det burde
. Havnedirektør Møller.
blive staaende, for
Chr. Christensen fot.
Den nye Stormbro, Marmorbroen og Tøjhusbroen.