39 / 382
N
r
. 4
FØR OG NU
15. FEBRUAR 1915
Penge sammen, at han kunde slippe ud
igen. I Grundlovstogene plejede Scheibelein
altid at gaa med, som udpræget M ilitarist
naturligvis i Højres. Man erindrer en af
Frederik Jensens Revueviser med Rimet:
Naar Bahnson ej gaar foran og Scheibe
lein bag,
Saa er der s’gutte noget ved en Grund
lovsdag.
Hans noget yngre Samtidige, „ J om fru
T id s f o r d r iv “, hvis egentlige Navn var
Juliane Marie Hansen, var øjensynlig et
ulykkeligt Væsen, der følte sig i høj Grad
krænket over, at Gadeungdommen forfulgte
hende med Jubel og Hvin, hvor hun viste
sig. Som det saa ofte er sket, var det et
brudt Kærlighedsforhold, der havde gjort
hende til Særling.
var at faa noget Sukkergodt eller nogle
Billedark, som hun kunde glæde sine kære
Elever med. Det viste sig ved hendes Død
i 1907, at hun havde haft mange Venner.
Hendes Kiste var rigt smykket med Blom
ster og Kranse, deriblandt en fra Prinsesse
Marie.
Ved
„ P r o f e s s o r “
H a n s A n d e r s e n
B a n g s dødelige Afgang i 1913 gik den
Juliane Marie Hansen (Jomfru Tidsfordriv) paa Kultorvet«
Fot.. P. Elfeldt
Det var noget for Oppositionsbladene,
som heraf fik Ideen til at personificere
Højres Forsvarsbevægelse i Scheibeleins
tragikomiske Figur. Ved hans Død for
nogle Aar siden drev en radikal Avis det
endda til at debitere det Vaas, at han altid
gik i Spidsen for Højres Tog. Men da var
det jo sidste Gang, han kunde bruges i
Partipolitikens Tjeneste.
Hun havde faaet den fikse Ide, at hun
var Lærerinde; om Sommeren kunde man
se hende sidde paa en Bænk i Kongens
Have, hvor hun docerede Dyd og Moral
for de smaa. Tilhørere, som altid endte
med at gøre Løjer med hende, saa at In
formationen blev til nogle mærkværdige
Skældsord, ingen forstod. For Resten havde
hun et godt Hjærte og hendes største Glæde
Østergade.
sidste af de københavnske Originaler bort.
Det var en lille Mand med et gulligt, ryn
ket Ansigt, smaa Øjne bag de blaa Lorg
netter og Fuldskæg. Hvor meget der hos
ham var Galskab og hvor meget Snuhed,
vidste vel egentlig ingen. Han skal have
været paa Oringe til Observation en Gang,
men retourneret som i hvert Fald ikke for
rykt nok til at de vilde beholde ham. Af