45 / 382
.
IA¿3•
MAGAS IN SR
é
EXPEDITIONOGREOAKTION: -
OftVjET,
1 6
,
Bladet koster 60 Øre pr. Kvartal, enkelte Numre 10 Øre
Bladet faas i alle Bladudsalg (Kioskerne og paa de
og bestilles Øennem^Expeditionen^Kultorvet 16, eller
1 .
MartS 1915.
kjobenhavnske Banegaarde).
T e le fo n Cen tral 3788.
u d g i v e t
o g
r e d i g e r e t
a f
z a c h a r i a e
,
k u l t o r v e t
i
6.
1ste Aa rgang . Nr. 5.
prægtige Huse fra dens første Tid
staar endnu somMinder om Fortiden.
Skal den sammenlignes med andre
Byer i Europa, maa det blive de
gamle maleriske Byer i Holland, som
vistnok ogsaa er tagne til Mønster
til denne Serie har sikret os gamle
Billeder, der for de fleste vil være
ukendte, og desuden har ladet optage
nye Fotografier, specielt til Bladet,
af vore Dages Christianshavn, hvor
det gamle og det nye mødes.
C h r i s t i a n s h a v n .
I
dette og de nærmest følgende
Numre af vort Blad vil vi be
skæftige os med denne Del af Dan
marks Hovedstad, som
bekendt grundlagt af
Kong Christian den Fjer
de og oprindelig tænkt
som en selvstændig By.
Regner man dens Oprin
delse fra Aaret 1618, da
Forarbejderne til den be
gyndte, var den ogsaa
en Købstad for sig selv
i godt 50 Aar, nemlig
til 1674, da den indlem
medes i København.
Den ny By skulde væ
re enHandelsby med Ka
naler, ad hvilke Skibene
kunde gaa lige til Køb
mændenes Huse, og da
disse Købmænd, efter den
Maade, hvorpaa Kongen
planlagde Bebyggelsen,
nødvendigvis maatte væ
re velhavende, blev Chri
stianshavn fra først af
en stilfuld, fornem By,
noget helt andet end
København.
Christianshavn
har
forandret sig i Aarenes
Løb — og ikke til sin
Fordel, hvilket for en
stor Del er Autoriteter
nes Skyld, som med et
mildt Ord altid har neg
ligeret Christian den Fjerdes By. En
ligefrem Haan imod den var det, at
man lagde et Tugthus ved Torvet
midt i Byen. Men sit Særpræg har
den beholdt, ingen anden By i Dan
mark ligner den, og de fleste af de
Vot. Hude.
Boskilde.
Kong Christian den IV’s Statue, som tidligere var opstillet i Rosenborg Slots
have, men nu er anbragt i Roskilde Domkirke.
ved Grundlæggelsen. Som bekendt
har den ogsaa altid afgivet en Rig
dom af Motiver for vore Malere.
„Før og Nu“ vil da bringe Minde
blade om denne By fra dens Grund
læggelse til Nutiden, idet vi ogsaa
Byens Grundlæggelse.
Af alt det, Kong Christian
den Fjerde i sin Regerings
tid fik planlagt og bygget i
København, hører Grundlæg
gelsen af Christianshavn til
det mest beundringsværdige.
Ikke en Gang Byggegrundene
var der, det hele var Vand
og Morads — Amagers Kyst
laa et godt Stykke længere
ude. Og paa dette lidet ind
bydende S'ted fik han velha
vende Folk til at rejse en
By efter sin egen Plan!
Hans Hensigt med Anlæg
gelsen af Christianshavn var
en dobbelt. Han fandt, at
København var daarligt be
sk yttet mod Søsiden, og den
ny B yskulde derfor sam tidig
være en Fæstning. I et Brev,
hvorved Kongen i 1618 paa
lægger en Skat til Hjælp til
Grundlæggelsen, siger han
herom, at det er hans Hen
sigt „en Befæstning at lade
forfærdige, vor Skibsflaade,
Tøjhus, Slottet og den gamle
By, som største Magt paa
liggende er, til Defensión og
Forsikring.“
Men, som bekendt, inter
esserede Kongen sig overor
dentlig meget for Handelens
og Søfartens Udvikling, og
Christianshavn skulde da
være en særlig Handels- og
Havneby.
Ved Kontrakt af 7. D e
cember 1617 havde Kongen
overdraget Ingeniør Johan
Semb at anlægge den nye
Stad i Vandet mellem Kø
benhavn og Amager, og ved
Navngivelsen
fremhævede
han dens Bestemmelse som
Havneby, idet han efter sig
selv kaldte den C h r is t ia n s H av n .
Saa sent som i Begyndelsen af dette
Aarhundrede fandt man i Havnevæsenets
Arkiv mellem nogle nyere Kort en gammel
Plan af Christianshavn (som vi gengive paa
sidste Side), der, skønt den ikke havde Aars-
tal eller Dato, tydeligt nok stammede fra
Christian IV. Gennem de paa Planen afsatte
Personnavne kunde den temmelig bestemt