1. MARTS 1915
FØR OG NU
Bolværket ved Brogade efter Reguleringen, efterat den første Knippelsbro forsvandt i Tredserne. Huset Nr. 1 fik Lov at blive staaende. —
Billedet venligst tilstillet os til Reproduktion af Hr. Havnedirektør Møller.
tidfæstes, og man kan sikkert gaa ud fra,
at det er en Kopi af det store Kort, Kon
gen havde ladet udføre 1619, og hvorpaa
Liebhaverne til Grundene indtegnede deres
Navne.
Bebyggelsen fandt nem lig Sted paa den
Maade, at Kongen
overdrog Grundene
til de Liebhavere,
som havde indtegnet
sig paa Kortet, og
som vare særlig v el
havende og driftige
Folk, — uden andet
Vederlag end at de
skulde forpligte sig
til at opfylde Grun
dene, der delvis laa
under Vand, og op
føre en god Købstads
bygning derpaa. De
fik straks Skøde og
flere Friheder, blandt
andet Skattefrihed
i 12 Aar og Frihed
for Udførselstold i
7 Aar. I Aaret 1622
udstedtes det første
Skøde, det var til
Københavns
rige
Borgmester M ikkel
W ibe, der havde
valgt den Grund,
der laa paa Hjørnet
af St. Anna Gade
og Strandgade.
Som manser af P la
nen, er Byen anlagt
m eget regelmæssigt,
Fo>- Hude.
som de 5 Sider af en
O ttekant, med Fæstningsværker i en Halv
kreds udenom. Forøvrigt er Planen ganske
efter Mønstret fra Hansestæder og hol
landske Byer. Parallelt med Strandgade,
som oprindelig laa lige ud til Havnen, gaar
Kanalen tværs igennem Byen og imellem
Havnen og Kanalen deler „Kongensgade“
— den nuværende W ildersgade — Grun
dene i to Grupper. Grundene var lange og
smalle, Husenes Gavle skulde ligge hen
holdsvis mod Havnen (Strandgade) og Ka
nalen (Overgaden neden Vandet). Skibene
kunde altsaa gaa lige til Husene for at
losse eller hente Varer. Baghusene, som
Dronningensgade, Printzensgade og Amager
gade. Og paa langs: St. Annægade, Lille og
Store Torvegade samt Sofiegade, der oprin
delig, som de andre, begyndte ved Strand-
Strandgade 30—32, Mikkel Wibes Gaard (opført 1636).
var Magasiner, vendte fra begge Sider imod
„Kongensgade“, hvorfra Varerne bekvemt
kunde køres ud til Kunderne.
Planen viser i Hovedsagen Christianshavn,
som den er endnu. Man ser Tværgaderne:
Strandgade,
Kongensgade (Wildersgade),
Nedergaden (Overgaden neden Vandet), Ka
nalen, Overgaden (Overgaden oven Vandet),
Afdøde Arkivsekretær G. L. Grove har
i Københavns Havne
væsens
Festskrift
1908 givet nogle in
teressante Oplysnin
ger om Planen, som
vi her gengiver.
En nærmere Un
dersøgelse — skriver
G.
at det netop gen-
nemgaaende er de
ældste, fra andre
Dokumenter kendte
Ejeres Navne, som
ses paa Kortet. Flere
af dem er døde gan
ske kort efter Kon
gens Opfordring (s
15. April 1619) t“
at tegne sig f°(
Grunde paa de oven
for om talte Vilkaar.
Saaledes Proviants-
skriver Cort v. Buse!
1625, BorgmesterMi!'
kel W ibe 1624, Ren
tem ester Sivert Bec!
1623,
Borgmester
Iver Poulsen 162-
og endelig begrave
des Claus Condevir
allerede 4. Maj 161"
altsaa ikke en Man-
ned efter Opfordrin
gen. Eller med andre Ord, Kortet viser <*'
det ældste Christianshavn Og Navnene P£-
dets allerførste Grundejere.
Flere Navne paa Ejerne af Grundene tj
Strandgaden viser fremdeles, at disse Pk“'
ser kom Folk i Hænde, der drev betydet-
Skibsfart, Skibsbyggeri eller Handel.
Condewin, længst til venstre, var en 'e‘