1. MARTS 1915
FØR OG NU
N
r
5
nem lig et Skibsværft
paa et opfyldt Ter
ræn ved nuværende
W ilders Plads, Krøy
ers Plads og grøn
landske Handels
Plads. En stor Tri
umf fejrede han, da
han i Kong Christian
YI’s Overværelse lod
et af ham bygget
Orlogsskib, „Kjøben
havns Slot“, løbe af
Stabelen d. 30. Novbr.
1741.
Andreas Bjørn dø
de 1750; 12 Aar e f
ter solgte hans Ar
vinger en D el af
Pladsen til Mægler
W ilder, som opret
tede det store Værft,
der i 1802 overgik til
Asiatisk Kompagni.
Søkvæsthuset.
Blandt Christians-
havns offentlige Byg
ninger gør Sø k v æ s t
hu s e t Overgade o.
V. Nr. 60, sig særlig
bemærket. Det er op
ført 1754—55 til Op
fostringshus og først
senere indrettet til
Søkvæsthus, d. v. s.
Hospital for saarede
og syge Orlogsmænd.
Et saadant var først
bygget paa Bremer-
holm, derefter paa
St. Anna Plads, hvor
Kvæsthusgaden end
nu minder om det,
og endelig flyttedes
det til Christianshavn
og var her indtil B yg
ningen senere blev
indrettet til Under-
officersskole for Ma
rinen og Bolig for
Orlogsværftets Chef,
for Tiden Kontread
miral G. H. R. Za-
chariae.
Chefsboligen, som
er en særlig Bygning
til den anden Side mod Haven, er genop
bygget efter en Brand 1838. Den var i en
Snes Aar Ægteparret J. L. Heibergs Hjem,
idet de flyttede herud fra Bakkehuset i 1844.
Fru Heiberg fortæ ller i sine Erindringer,
hvor glad hun var for Haven, som var paa
lU
Td. Land inde mellem Byens Stenhuse.
Da hun kom, var der af store Træer kun
et gammelt Kirsebær
træ, men ved en Gart
ners Hjælp fik hun
plantet en Mængde
Skovtræer og Frugt
træer. Det hele skul
de være rigtig „land
lig t“, og foruden na
turligvis en Mængde
Blomster, saaede hun
ogsaa noget Rug og
Havre. En Sommer
dag ved Verandaen
mod Haven er den Dag
idag en uforlignelig
landlig Idyl.
Bombebøssen.
Den Stiftelse for
gamle trængende Sø-
mænd og nogle Enker,
der kaldes „Bombe-
bossen“, er oprettet
af Kommandør Sølling
1819. Peter Norden
Solling var født i
Norge 1758 og vir
kede her som Water-
skout, til han efter
tor som Sparebøsse,
som han opfordrede
alle, der kom i Nær
heden af ham, til at
lægge Penge i. Deraf
Stiftelsens Navn. Det
første primitive Hjem
for de gamle Søfolk
var et Loft paa Wil
ders Plads, senere fik
de en noget bedre
Bolig i Skvaldergade,
og endelig var der
Penge nok til at byg
ge et Hus i Brogade
(1824). 1 1825
havde
han samlet en Sum
af
25,000
Rdl., og da
han
2
Aar efter af
gik ved Døden, hav
de han saaledes set
sit Velgørenhedsværk
sikret.
Stiftelsen ejer
nu
en betydelig Sum.
I
Aaret
1891
flyt
tedes Stiftelsen til
Overgaden o. V. Nr,
48,
hvor den er end
nu. Den historiske
Bombe og en Médail
lon af Stifteren er
indmuret i Façaden,
Wilders Plads.
Christian den IY’s
gamle Kongensgade
og den for Enden af
samme liggende Plads
er opkaldt efter to
virksomme Mænd,Fa
der og Søn Carl og
Lars W ilder.
Carl W ilder, hvis
Fødselsaar ikke be
stem t har kunnet
fastslaas, men som
døde i 1765 i en Al
der af ca. 68 Aar, var
Mægler og Skibsbyg
ger. I 1762 fik han
tilskødet det af An
dreas Bjørn anlagte
Skibsværft og den
om liggende betyde
lige Plads, endvidere
fik han Bevillingen til
at anlægge en Nagelsmedie. Sønnen Lars Wil
der (f. 1738) overtog Bedriften og fik 1761
Skøde paa.Værft og Grunde. Han døde ugift
1810 som en stor Velgører mod sin Fødeby,
idet han havde testam enteret sin Formue, der
androg henved
1U
M illion Rigsdaler, til hu
mane Formaal, særlig til A lm indeligt Hospi
tal og St. Hans Hospital. Paa den gamle
„Almindelighed"
1
Amaliegade var under
Spejle anbragt srnaa
Noter, som opfordrede
Beboerne til at min
des Lars Wilder med
Taknem lighed.
A f de nuværende
Virksomheder
Paa
W ilders Plads er L.
h-
cobsens Bødker- og
Brændselsforretning
særlig kendt. Køben
havns Flydedok har
den mod Havnen ven
dende Del og den sto
re Grav. Det, der nu
hedder W ilders Plads,
ejes af Frøknerne Pe
tersen. Broen, der har
Navn efter Pladsen,
blev for en halv Snes
Aar siden ombygget’
Gaden fik først Nav
net omkring 1859.
Andre interessante
Bygninger.
Ved Kajregulerin
gen
i
Anledning a
Fot. Hude.
Strandgade 6, Abraham Lehns Gaard, Gaardinteriør (opf. 1703).
Norges Adskillelse fra Danmark kom hertil.
Han havde et varmt Hjærte for sine kære
Sømænd, og det gjorde ham særlig ondt, at
de paa deres gamle Dage skulde leve af
„Landkrabbernes“ Naade og Barmhjærtig-
hed. Saa besluttede han at oprette en S tif
telse for dem og begyndte en Indsamling
hertil ved at stille en Bombe paa sit Kon-
Fot. Hude.
Søkvæsthuset, opført 1754—55.