Previous Page  47 / 382 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 47 / 382 Next Page
Page Background

N

r

. 5

FØR OG NU

1. MARTS 1915

Bolværket ved Brogade efter Reguleringen, efterat den anden Knippelsbro forsvandt 1909. Huset Nr. 1 maatte nedrives for at gøre Løbe i bredere,

Nr. 3, Reimer Wildes Gaard, opført 1688, blev sparet. Billedet venligst tilstillet os til Reproduktion af Hr. Havnedirektør Møller.

staaende Købmand og

Skibsreder, der i 1617

fik 7 Aars Bevilling

paa at fange Hvaler

under Grønland, Claus

v. Busch var Bevind-

hebber i Ostindisk

Kompagni, Claus Soli

Materialskriver paa

Holmen, Mikkel W i­

be,

den bekendte

Borgmester, en af vore

største Handlende paa

Nordlandene, Island

og Vespenø. Ejerne

af de fire næste Grun­

de var ansete Adels-

mænd, hvem den Op­

gave maaske snarest

har været tiltænkt

at smykke Indgangen

til den ny By med

skønne Købstadbyg­

ninger. Den næste

Grund, som Johan

Semb, Ingeniøren, der

anlagde

Christians­

havn 1617, sagtens

havde valgt som den

bedste Plads lige for

Bunden af den gamle

„Grønnegaards

Havn“,

blev

1624

bortskødet til Kon­

gens Skibsbygmester

David Balfour, der

byggede mange Ski­

be til Flaaden. N a­

boen, Johan de W il-

lem, en rig indvan­

dret hollandsk Køb­

mand, var med at

skaffe de første Hval­

fangere til Danmark

1616, blev 1620 Di-

Fot. Hude.

rektør for Grønland-

Strandgade 20—22, Cort Adelers Gaard (opført 1668), tildels ombygget.

ske Kompagni og

stiftede 1625 den Ka-

raibiske

Skibsfart

paa Vestindien, Bra­

silien, Virginien og

Guinea. De 3 næste

Grunde laa endnu i

mange Tider under

Vand.

Det gik ret lang­

somt med Bebyggel­

sen, men den 8. Juni

1639 fik Christians­

havn sine første Pri­

vilegier som selv-

stændig

Købstad,

hvad den var indtil

1674. Den 12. Marts

1643 fik densIndvaa-

nere Privilegium paa

„alene at nyde alle

de Haffner, de enten

allerede graffuidt el­

ler hereffter for de­

res Fortov paa deris

egen Bekostning

graffuendis worder,

med ald huis Profit,

de deraf kunde

haffue“

(undtagen

Kongens Vinterleje-

penge).

Med Hensyn til

Kanalen

bestemte

samme Privilegier, at

hver maatte for sit

Fortog indtil Midt­

strømmen gøre den

sig saa nyttig, han

bedst kan, mod at

holde samme med

Bolværk og Tilbe­

hør, saa vidt der for

hans Grund tilkom­

mer ham.