N
r
. 5
FØR OG NU
1. MARTS 1915
Bolværket ved Brogade efter Reguleringen, efterat den anden Knippelsbro forsvandt 1909. Huset Nr. 1 maatte nedrives for at gøre Løbe i bredere,
Nr. 3, Reimer Wildes Gaard, opført 1688, blev sparet. Billedet venligst tilstillet os til Reproduktion af Hr. Havnedirektør Møller.
staaende Købmand og
Skibsreder, der i 1617
fik 7 Aars Bevilling
paa at fange Hvaler
under Grønland, Claus
v. Busch var Bevind-
hebber i Ostindisk
Kompagni, Claus Soli
Materialskriver paa
Holmen, Mikkel W i
be,
den bekendte
Borgmester, en af vore
største Handlende paa
Nordlandene, Island
og Vespenø. Ejerne
af de fire næste Grun
de var ansete Adels-
mænd, hvem den Op
gave maaske snarest
har været tiltænkt
at smykke Indgangen
til den ny By med
skønne Købstadbyg
ninger. Den næste
Grund, som Johan
Semb, Ingeniøren, der
anlagde
Christians
havn 1617, sagtens
havde valgt som den
bedste Plads lige for
Bunden af den gamle
„Grønnegaards
Havn“,
blev
1624
bortskødet til Kon
gens Skibsbygmester
David Balfour, der
byggede mange Ski
be til Flaaden. N a
boen, Johan de W il-
lem, en rig indvan
dret hollandsk Køb
mand, var med at
skaffe de første Hval
fangere til Danmark
1616, blev 1620 Di-
Fot. Hude.
rektør for Grønland-
Strandgade 20—22, Cort Adelers Gaard (opført 1668), tildels ombygget.
ske Kompagni og
stiftede 1625 den Ka-
raibiske
Skibsfart
paa Vestindien, Bra
silien, Virginien og
Guinea. De 3 næste
Grunde laa endnu i
mange Tider under
Vand.
Det gik ret lang
somt med Bebyggel
sen, men den 8. Juni
1639 fik Christians
havn sine første Pri
vilegier som selv-
stændig
Købstad,
hvad den var indtil
1674. Den 12. Marts
1643 fik densIndvaa-
nere Privilegium paa
„alene at nyde alle
de Haffner, de enten
allerede graffuidt el
ler hereffter for de
res Fortov paa deris
egen Bekostning
graffuendis worder,
med ald huis Profit,
de deraf kunde
haffue“
(undtagen
Kongens Vinterleje-
penge).
Med Hensyn til
Kanalen
bestemte
samme Privilegier, at
hver maatte for sit
Fortog indtil Midt
strømmen gøre den
sig saa nyttig, han
bedst kan, mod at
holde samme med
Bolværk og Tilbe
hør, saa vidt der for
hans Grund tilkom
mer ham.