S_FørOgNu

15. MARTS 1915

PØR OG NU

Nr.

drev til en Begyndelse Skibsværftet, men har

nu udlejet det til „Københavns Flydedok“.

Ved Siden af de gam le „asiatiske Palæ er“

lod Selskabet, da der var stor Trang til

gode B eboelseslejligheder i Gaden, opføre

to store moderne Ejendomme i 1913 efter

Tegning af Arkitekt Alfr. Thomsen. S el

skabets nuværende Direktør er Overrets

sagfører Arnold Skibsted.

B illedet paa 3die Side gengiver Fregatten

„ H a v f r u e n “ liggende ved Asiatisk Kompag

nis Plads 1880. Det smukke Skib hørte til

H. P u g g a a r d & Co.s Handelsflaade, som sej

lede paa Ostindien. Firmaet købte af Ma

rinen en Række Orlogsfregatter, „Torden

skjold“, „Freja“, „Ro-

ta “ — historisk be

kendt som det Skib,

der i sin Tid havde

hentet

Thorvaldsen

og hans Kunstskatte

hjem fra Italien —

og „Havfruen“. Sidst

nævnte Skib erhver

vedes 1865 og sejlede

som Koffardiskib fra

København indtil det

i 1888, da Firmaet

ophørte med den ost

indiske Sejlads, blev

solgt til Sverrig.

Christianshavns

Apothek.

I den Forordning

om M e d ic is og Apo-

tecker etc., som paa

Dansk, Tysk og Latin

udstedes den 4. Decbr.

1672, og som i det

væ sentlige

gælder

endnu, stod i § 25

følgende

kongelige

Løfte: Saa lenge de

Apotecker, som nu

ere i Voris R e s i 

d e n t z Stad Kiøben-

haffn

u-straffeligen

ere

p r o v id e r e d e

med gode Vare oc

M a t e r ia le r , saa at

Indvaanerne nocksom

dermed kunde være

betient oc forsiunet,

oc ingen med B illig

hed der offver kunde

haffve at klage, skal

det, indtil paa v i

dere A llernaadigste

Anordning forbliffve

ved det Tal, som nu

her i Staden er, oc

ey flere Apotecker her

sammensteds tilste 

des, de nu værende

til Affbreck oc be-

tryck.

Men Christianshavn

. var den Gang endnu

en selvstændig By,

saa Forordningen ved

rørte ikke den, og

Fot. Hude.

der havde derfor ikke

været noget til Hinder for, at Byen fik sit

eget Apotek, men to Aar efter indkorpore-

redes den i København; og da Apoteker

Bartholus Ferdinand K u b lic h i Kallund-

borg i 1705 ønskede at flytte sit Apothek

til Christianshavn, maatte der en ekstra

kongelig B evilling til. Der var en Del Hin

dringer at overvinde, og der var ogsaa kon

kurrerende Ansøgere, men endelig fik han

den 1. Marts 1707 Privilegium til at drive

Apothek paa Christianshavn, som Køben

havns fem te Apothek. Det kom til at ligge

i daværende „Langebrogade“, nuv. Brogade

Nr. 21. I 1712 overtoges Apotheket efter

Stifterens Død af Jak. B a r th o lo m æ u s ,

men da lian i 1718 overtog Apoteket i Ros

kilde, stod det lukket nogle Aar. Han over

tog dog atter Christianshavnsprivilegiet 1723,

og flyttede Apotheket til den Gaard —

Ekvipagemester Svend Svendsens — i Torve

gade, hvor Apotheket nu ligger.

Af Apothekets senere Indehavere er Frantz

Heinrich M u lle r særlig bekendt; det var

ham, der ved Siden af sin Apotliekerger-

ning stifted e Porcellænsindustrien i Dan

mark, den senere Kongel. Porcellænsfabrik,

1765. Apotheket paa Christianshavn købte

han 1785 og ombyggede og forbedrede det.

Dets nuværende Indehavere er Apothe-

kerne Victor P e d e r s e n og J. J u u lm a n n .

Den førstnævnte er, blandt mange andre

Tillidshverv, Formand for Christianshavns

Grundejerforening og udfolder, som alle

ved, megen Energi for at forbedre Bebyg-

Asiatisk Kompagnis Palæ, Strandgade 25, opført Aar 1738.

gelsen i Christian IV’s By og bevare dens

smukke Særpræg.

„Børnehuset“.

At en saa grim Anstalt som „Børnehuset“

just skulde lægges paa Christianshavn, hvis

Bebyggelse og Beboelse var saa smukt be

gyndt, var unægtelig i høj Grad, hvad man

kalder en „Skæbnens Ironi“. Københavns

Fattigvæsen havde Brug for en Anstalt til

Optagelse af vanartede, forældreløse og om

strejfende Børn, tilskød nogle Midler af sin

egen Kasse og fik andre samlede hos Bor

gerne. Saa erhvervede man i 1662 af Kon

gen en Gaard, der laa mellem Overgaden

o. V. og Dronningensgade, og som angives

at have tilhørt F a lk L y k k e (død 1650) og

her indrettede man „Børnehuset“, som det,

til Trods for at det forlængst er ophørt at

være et Hjem for Børn, kaldes endnu den

Dag i Dag. Det var endda ikke saa slemt,

men det varede ikke længe, saa blev

der Trang til en Tvangsarbejdsanstalt for

Voksne, atter igen for en Straffeanstalt for

Forbrydere, navnlig løsagtige og tyvagtige

Kvinder — og alt dette stuvede man sam

men i „Børnehuset“. Kommunen havde daar-

lig Raad, og Meningen var, at Anstaltens

Beboere skulde tjene til Føden og Admini

strationen ved Fabriksarbejde. Der indret

tedes Væverier til Klæde- og Sejldugsfabri

kation, men Idéen viste sig at være for

fejlet.

„Børnehuset“ var i

alle Maader en for

færdelig Institution

med sin brogede For

sam ling af forholds

vis pæne Mennesker

og de usædelige Kvin

der, Drukkenbolte og

løse Eksistenser, som

sam ledes op paa Ga

den og bragtes her

ud. Man sov og arbej

dede i store Fælles

sale. Uterlighed,

Slagsmaal og Drab

var dagligdags B egi

venheder ;

Opsynet

var utilstrækkeligt,

og let var det vel

heller ikke at faa

brugbare Mennesker

til den umulige Op

gave at holde Orden

i denne frygtelige,

sammenpakkede Re

de. I 1674 angives

det, at Anstalten hu

sede 400 Personer,

medens der „kun var

Plads til 200“.

Af Mangel paa Op-

synsmænd

maatte

man udvælge nogle

af Lemmerne til at

fungere som saadan-

ne, ja, endog til at

eksekvere Straffe.

Hvad Børnene an

gik, da var det saale-

des, at Forældrene

kunde sende deres

Børn derud, naar de

af en eller anden

Grund ikke vilde be

holde dem hjemme.

Der haves Eksempler

paa, at Forældre har

sendt en Datter derud

som „vanartet“, fordi

hun ikke vilde gifte

sig med den, de øn

skede. Og i T ilgift

skal det være hændt,

at Forældrene „glem 

te “ Børnene. K. Bok-

k e n h e u s e r fremdra

ger i sin Bog om

Christianshavn

saadan Forglemmelse.

Det

varen ungPige, der ble.v indsat da

hun

var 15 Aar og først slap ud, da hun

var 51! Omsider satte dog Struensee en

Stopper for det værste Barbari mod de

stakkels Børn, idet han forbød Forældre at

sende deres Børn derud efter Forgodtbefin

dende.

Lægges nu hertil, at Kosten, stadig paa

Grund af Kommunens Fattigdom , var yder

lig slet — det Kød, der blev kasseret paa

Torvene, blev sendt til „Børnehuset“ — saa

vil man forstaa, at Institutionen tilsidst

blev saarædselsfuld, at flere af Lemmerne

forsøgte Mord paa uskyldige Lidelsesfæller

blot for at slippe ud — og blive henrettede.

I 1708 skete der for saa vidt en Reform,

som Anstalten deltes i to Dele, Børnene

fik en særlig A fdeling under en „Husfader“,

(Fortsættes paa 6te Side.)