Previous Page  94 / 382 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 94 / 382 Next Page
Page Background

15. MAJ 1915

FØR OG NU

N r .

10

nu ganske nær til Havbunden, da holdt den

sammenpressede Luft i Klokken Vandet helt

ude af den, og gjorde det muligt at arbejde

i Grunden uden at forulempes af det om­

givende Vand; ved sin Vægt holdtes den

tillige stødt i Vandet, uden at give efter

for den stundom stærke Strøm.

Betragter vi Gennemsnitstegningen af

Klokken, da vil det være klart, hvorledes

Belastningen gik for

sig. Lige under Bal-

lastjærnene, der lag­

vis var opstablede og

opfyldte Rummet, ser

vi Vandbeholderen,som

for at bære den oven-

liggende Vægt var delt

ved otte Skillerum , gen­

nembrudte ved runde

Aabninger, hvorved alle

Rummene staar i For­

bindelse med hveran­

dre; paa B illedet er de

to Skillerum synlige, et

paa hver Side af den

iange Cylinder.

Til

venstre fandtes et Rør,

der fra Vandbeholde­

ren førte op langs den

udvendige

Væg

af

Klokken og endte oven

over Vandfladen med

en

Hane;

aabnedes

denne, undslap Luften

i Vandbeholderen, og

Vandet strømmede da

ind gennem det lille

bøjede Rør i dennes

udvendige Væg. D yk­

kerklokken vilde alt-

saanuh ave opnaaet den

tilstræ kkelige Vægt for

at kunne synke. Et

tredje Rør, som sætter

Vandbeholderen i For­

bindelse med Klokkens

Indre, anvendtes naar

den atter skulde hæ­

ves, idet det stærke

indvendige Lufttryk da

drev Vandet ud igen

af Beholderen.

Dykkerklokkens ful­

de Højde var altsaa 88

Fod; da den daglige

Vandhøjde var 23 Fod

og Grunden til Pillerne

udhugges 6—8 Fod dybt

i Havbunden, ragede

Overdelen af Klokken

altid op over Vandfla­

den, og Indgangen til

den var fri. Vi skal

nu begive os ind i den

og tage dens Indre i

nærmere Øjesyn.

Indgangen

skete

igennem en svær Jærn-

lem øverst paa Klok­

ken; man kom da først

ned i et langt, smalt

Forkammer, der var

anbragt midt igennem

Klokkens øverste Del;

dets Længde var a lt­

saa 10 Fod dets Bredde

Burmeister & Wains

derimod kun 3 I1od,

og det gav saaledes

kun Plads for en halv Snes Mennesker,

Dets Sidevægge vare forsynede med Døre,

der ligesom en Lem i Gulvet alle kunde

tillukkes tæt.

Nedgangslemmen blev nu

lukket, og Forkammeret var temm elig svagt

oplyst ved Dagslyset, som sparsomt faldt

. ned gennem to runde Glasruder i Loftet.

Den ene af de to Mænd, der stod for

Ud- og Indførelsen til Dykkerklokken, aab-

nede nu en Hane, hvor igennem den sam­

menpressede Luft fra Klokkens Indre strøm­

mede ud i Forkammeret. Det forvoldte en

ikke saa ganske ubetydelig Smerte, især i

Ørene, som en Følge af det stærke Tryk,

der hvilte paa Ens Legeme, hvilket endnu

var fyldt med den tyndere Luft ude fra.

Smerten var dog større eller mindre for de

forskellige Personer. Forkammeret blev im id­

lertid hurtigt fyldt med sammenpresset Luft,

og de ubehagelige Fornemmelser tabte sig

efterhaanden. Dørene og Lemmen i Gulvet,

der tidligere holdtes lukkede ved det stær­

ke Tryk i Klokkens Indre, kunne nu let

aabnes, da Trykket var lige stort paa begge

Dykkerklokke, som i 1868 anvendtes ved Opførelsen

Knippelsbro.

Sider af dem. Gennem Gulvlemmen kunde

man dybt under sig se Arbejderne, som

færdedes paa Havbunden.

Forinden vi begiver os derned, vilde vi først

have klaret Brugen og Nødvendigheden af

Forkammeret. Det vilde jo nem lig være tyde­

ligt, at saafrem t Nedstigningen i Klokken

og Materialets Indbringen skete ligefrem

igennem en Lem paa Klokken, da vilde

dennes Indre komme i umiddelbar Forbin­

delse med den omgivende Luft, hvorved den

sammenpressede Luft vilde slippe ud, og

Trykket formindskes paa Vandet, som da

vilde stige i Klokken. En direkte Forbin­

delse kunde altsaa ikke anvendes, men Kom­

munikationen maatte gaa for sig gennem et

saadant Kammer, der skiftevis kunde sættes

i Forbindelse med Klokkens Indre og Yder­

verdenen.

Forkammerets Størrelse var saaledes af­

passet, at det Kvantum fortæ ttet Luft, hvor­

med det skulde fyldes fra Klokken, ikke

formindskede Trykket i denne sidste mere,

end at Vandet i det højeste steg et Par

Tommer op i den forne­

den; iøvigt vilde Luft­

pumperne snart atter

have bragt det tilstræk­

kelige Tryk ind i den.

Ved tidligere Konstruk­

tioner bestod den egent­

lige Klokke kun af den

nederste, brede Del,

hvorimod den lange Cy­

linder tjen te som For­

kammer og snart blev

fyldt med sammenpres­

set Luft fra Luftpum­

perne, samt med al­

m indelig Atmosphære,

hvorved den sammen­

pressede Luft blev slup­

pen ud, og en betyde­

lig Arbejdskraft spild­

tes.

N edfarten paa den

lange Stige var ikke

saa ganske bekvem;

noget ør i Hovedet,

som man var bleven

inden man rigtig havde

levet sig ind i de for­

andrede

Luft forhold,

kunde man let tage

fejl af Trinene. Over

Arbejdsrummets Loft

ved Foden af Stigen

stod to Spil, hver med

en tilsvarende Kran

foroven lige udenfor

Forkammerets Sidedø­

re, af hvilke vi ser den

venstre aaben for at

modtage en Spand fuld

af de i Grunden udhug­

gede Sten, som skulde

skaffes bort. Lige under

vore Fødder færdedes

nu Arbejderne, og vi

behøvede kun at gaa

nogle faa Trin ned gen­

nem en Aabning i Ar­

bejdsrummets Loft, for

selv at befinde os paa

Havbunden. Dagslyset,

der faldt ned gennem

seks runde Glasruder

øverst i Klokkens Loft,

slog nu ikke længer

til i denne Dybde; en

til Omgivelserne sva­

rende Lysekrone var

derfor ophængt og ka­

stede sit urolige Skær

ud i det lave Rum. Om

Natten blev der stillet

store Gaslamper med

gennem sigtige Bunde

over Ruderne, og Klok­

ken var da langt stær-

a, Pillerne „1 *e„ „Se

tes Rørene, hvor igen-

nem Luften førtes ind i Klokken; paa Tegnn);

gen er kun det ene synlig til venstre,

næsten i

Klokkens fulde Højde, det udmunder i Ar­

bejdsrummet. I Nærheden af Mundingen

kunde man fornemme en stadig Pusten a

Luften, som pumpedes ind. Lidt

o v e r

deten?

af Spillene, var Røret paa Tegningen forsyne

med en Hane, som tjente til at regulem

Trykket. En anden Hane lidt over denne

igen førte den sammenpressede Luft ind )

Vandbeholderen, naar denne skulde tømmes

for at Klokken kunde løftes.

Paa Afbildningen er Klokken i sin folde

Dybde; Grunden er snart hugget tilstrække

lig ud, bag ved ligger et Par Granitblokke.