S_FørOgNu

1 JUN I 1915

FØR OG NU

Arsenal-Øen og endelig kommer i Forgrun

den til Højre Artilleriets Magasiner i l’rin-

sessegade, som hører til Baadsmandsstrædes

Kaserne.

4de og 5te Side optages af to fotografiske

Gengivelser af Christianshavn og Amager,

set fra Kalvebod Brygge. Det øverste, som

velvilligst er udlaant til os af Raadhusbiblio-

teket, viser den gamle Langebro og det

lange gam le Pakhus paa Applebyes Plads,

som nylig er forsvundet for at give Plads

for Sukkerfabrikernes nye Bygningskom 

pleks.

Endvidere ses Fischers „Bomhus“

med T elttagene over Beværtningsbordene ved

Volden, i Midten Kalvebod Bastion og ende

lig til Høj re den nye Langebro under Opførelse.

Paa B illedet forneden, som er fotografe

ret til dette Numer af Bladet, ses et Stykke

af Kalvebod Bastion og et Parti af den

nye Langebro til Venstre og derefter hele

det ved Islands Brygge liggende Parti af

det nye, paa opfyldt Terræn byggede Kvar

ter, som beskrives andet Steds i Bladet.

Paa Bladets (»te Side bringer vi et sjæ l

dent og interessant Fotografi, taget fra Vor

Frelsers Kirkes Taarn, ud over Amager for

ca. 50 Aar siden. Som man ser, har Ama

ger straks udenfor Volden en absolut land

lig Karakter, der er ingen store Bygninger,

hvad der heller ikke var langt senere mod

Nutiden, fordi der af m ilitære Grunde ikke

maatte bygges Huse udover 1 Etage inden

for en bestem t „Demarkationslinie“, der

først for faa Aar siden blev ophævet. Paa

B illedet ser man to Møller, den, der ligger

længst til Venstre, hed „Store M ølle“ og

erhvervedes i 1881 af Firmaet L. P. Holm

blad, som nedbrød Møllen og indrettede

Bygningen til Sæbefabrik. Den anden Mølle

stod endnu omkring Aar 1890 og var Ben

mølle for Holmblads Fabriker, siden ned-

lagdes den. Selve Møllen nedbrødes, men

Underdelen blev staaende som et kuriøst

T aarn, hvori der er en Beværtning, der

hedder „Mølle-Cafeen“.

B illedet øverst paa næste Side viser

Udsigten sammesteds fra, saaledes som den

er nu, fotograferet til dette Numer af „Før og

Nu“. Man lægger allerførst Mærke til, at

der straks til Højre i den nuværende Ama

gerbrogade, naar man har passeret Stads

graven, er ogstaaet et nyt Kvarter med

Storstadshuse.

Efter at „Demarkations

lin ien “, som ovenfor om talt, var opgivet,

fordi der til Erstatning for Christianshavns

Vold var anlagt Fæstningsværker længere

ude ved Amagers Kyst, paabegyndtes denne

Bebyggelse i Aaret 1912 af „Aktieselskabet

Amagerbro“ ved Hr. Vald. V. D a n som

Arkitekt. Der laa et gammelt landligt

Hus ved Navn „Haabet“, og efter dette fik

den første Bygningskarré Navn. B ebyggel

sen er fortsat af samme Selskab med

Hr. Valdemar S c h m id t som Arkitekt. Hu

sene har 3, 4 og 5 Værelsers Lejligheder,

kom fortabelt udstyret og gennemgaaende

til noget højere Leje end Kvarteret ved Is

lands Brygge.

Ved en Konkurrence blandt Publikum fik

dette nye Kvarter nogle poetiske Gade

navne, som var lidt udenfor det alm inde

lige. Foruden Amagerbrogade hedder de

nye Gader Linden, Ved Amagerport, Under

Fimene, Majporten, Æblestien, Kongedybet

og Hollænderdybet.

Af andet Nyt i dette Billede vil man til

Venstre for de nye store Huse finde Ama

gerbanens Hovedstation, som aabnedes for

Trafiken den 17. Juli 1907, og bagude viser

den lille Sam ling af Storstadshuse, hvor

stærkt Byen i de senere Aar har udvidet

sig ad denne Kant.

Nederst paa 0te og 7de Side ses Udsigten

fra Vor Frelsers Kirketaarn til den modsatte

Side, over Havnen. Mellem disse to Billeder

ligger et Tidsrum af ca. 30 Aar, hvor der

forøvrigt ikke for det Parti af Christians

havn, som Billederne om fatter, er sket større

Forandringer.

Paa. Kobenhavnssiden er Frihavnen kom

met til (anlagt 189 L—94). Dens Bygninger

skim tes paa Billedet paa 7de Side til

Højre for Frederikskirkens Kuppel. Ved Told

boden er kommet de ny Frilagerbygninger

(L893) og mellem Frederikskirken og Kvæst

husbroen ses Kuplen paa de Brockske Han

delsskoler paa Hjørnet af St. Annæ Plads

og Ny Toldbodgade (1890).

Holder vi os til det ældste Fotografi (6te

Side), ser vi i Mellemgrunden til Højre Grøn

landske Handels Pakhus og bag ved

dette Flaadens Leje. Til Venstre herfor,

om trent midt i B illedet, ligger det gamle

Pakhus paa W ilders Plads, ved Siden af

hvilket „Københavns Flydedok“, som nu

optager en Del af Pladsen, har opført den

store Kontor- og Lagerbygning, med den

runde Gavl, som ses paa det yngste Foto

grafi (7de Side).

Til Venstre for dette

Pakhus ses de gam le kendte Bygninger,

som benyttes af Brødr. J a c o b s e n paa

W ilders Plads og tæ t til Venstre derfra lig 

ger Sømandshjemmet.

I Forgrunden til

Højre ses Søkvæsth usets Facade ud til

Christianshavns Kanal.

I Beskrivelsen af Udsigten fra Vor Frel

sers K irketaarn over Amager er berørt de

H o lm b la d s k e Virksomheder. Vi kommer

her til et Slægtnavn, der har været kn yt

tet dels til Christianshavn (den i et tid li

gere Nr. om talte Stearinlysfabrik i Vold

gade) og dels til Amagerbro, hvor nu Jern

banestationen og det nye Beboelseskvarter

har rejst sig ved de forhenværende Møller,

„Store Mølle“ og „Benmøllen“.

Slægten Holmblad stammer fra Sverige,

idet en Farver Jacob H. indvandrede her

til fra dette Land for godt halvandet Hun

drede Aar siden.

Jacob H.‘s Søn Laur. H. fortsatte Farve

riet og efterlod sig 3 Sønner. Den ene

overtog Farveriet, en anden anlagde en Fa

brik for Lak, Lim, Sæbe og Spillekort og

den tredie en Melmølle paa Hjørnet af St.

Pederstræde og Nørrevold, som en af de

første her i Landet der blev drevet ved Damp.

Men mest bekendt blev Sønnen af den

ovenfor nævnte Lak-, Lim-, Sæbe- og Spille

kortfabrikant: L a u r i t z P e t e r H o lm b la d ,

som fødtes den 8. Juli 1815. Han blev i

1837 polyteknisk Kandidat, men maatte

derefter opgive videre Studier for i en A l

der af 22 Aar at overtage Bestyrelsen af

Fabrikerne for sin Moder, da Faderen Agent

Jacob H. var død.

Fabriken laa den Gang paa Hjørnet af

Gothersgade og St. Regnegade og herfra

udgik i mange Aar de kendte Spillekort —

„Holmblads Salmebog“, som Folkevittighe-

den havde døbt dem. Der var mange, som

efter Fabrikens N edlæggelse for ca. 30 Aar

siden, daarligt kunde „kende“ Kortene fordi

de havde andre Konger, Damer og Knægte

end de Holmbladske, som man nu en Gang

havde vænnet sig til, og et Firma i Bran

chen sikrede sig derfor Tegningerne, saale

des at Kort med de gamle kendte Billeder

findes i Handelen endnu.

I 1841 oprettede Holmblad et Trankogeri,

og da Moderen i 1842 overdrog ham Fabri

kerne, udfoldede hans medfødte V irkelyst

sig i større Maal. Nu kom bl. a. det be

kendte Lysestøberi, hvorfra de første af de

bekendte Stearinlys, der i saa mange Aar

skulde beherske det hjem lige Marked, ud

gik i Febr. 1843. I 1845 anlagde Holmblad

en Dampoljemølle paa Amager.

L. P. Holmblad, der fik T itel af Etats-

raad, kom efterliaanden med i snart sagt

alle Landets betydeligste Virksomheder,

foruden at han var Borgerrepræsentant,

var han Medlem af Sø- og Handelsretten,

Kurator for Vaisenhuset m. m. Han sad i

Privatbankens Bankraad, i Bestyrelsen for

Store nordiske Telegrafselskab, for Bur

meister & Wain, de danske Sukkerfabriker,

var med i Søforsikrings- og Brandforsik

ringsselskaber, i Switzers Bjergnings-Entre

prise — og alt dette ikke som en Figur,

der blot skulde pynte og vække Tillid, men

som en dygtig, ihærdig Arbejdskraft.

Øen Amager, hvor han havde valgt at

bo og hvorfra han holdt Virksomhedens

Traade i sin Haand, om fattede han med

megen Kærlighed og gav rige Gaver til

dens Asyler, Skoler og Kirker. Han døde den

18. Novbr. 1890. Dødsboet blev opgjort til 8

M illioner Kr. En Gade bærer nu hans Navn,

En af hans mest kendte Sønner var Gros

serer, græsk Generalkonsul J u liu s Holm-

b la d , der blev en af Cheferne for det store

Handelshus J. P. S u h r & S ø n paa Gammel

torv. En ualm indelig smuk og statelig

Mand, personlig Ven af Kong Georg af Græ

kenland. Han døde i en forholdsvis ung

Alder af en Hjærtesygdom. Faderen, der

var mest kendt blandt den store Almenhed

som Lysestøber og Spillekortfabrikant, skal

have givet ham det Eftermæle, at „noget

Lys var han ikke, men han har spillet sine

Kort godt“.

C hristian IV ’s Statue paa Christianshavns

T o rv .

De fleste Københavnere er vistnok enige

om, at da Byen fik en Statue af Kong Chri

s t ia n d e n F je r d e burde den have været

opstillet paa et bedre Sted end den Afkrog

ved Nyboder, hvor den fik Plads. Opstillet

paa Amagertorv, hvor „Storkespringvandet"

er anbragt, vilde den være sikker paa at

blive set af Byens Gæster, men der er ube

strideligt ogsaa nogen Mening i de Ønsker,

Christianshavns Beboere nærer om at faa

den ud paa Torvet i den By, som den virk

somme Konge har grundlagt. Formanden

for Christianshavns Grundejerforening, Apo

teker V ic t o r P e d e r s e n , skrev herom i

et Tidsskrift for 2 Aar siden: „Da man i

sin Tid rejste en Statue af Christian IV,

hvad vilde da have været naturligere end

at opstille den paa Christianshavns Torv,

midt i den af ham skabte Bydel, ti Torvet

er stort og kønt og kunde ved lidt Udsmyk

ning blive en Pryd for Kvarteret. Men i

Stedet for anbragtes den i Nyboder paa et

Sted, hvor ikke den mest forsultne Turist

faar Øje paa den. Nyboder er ganske vist

ogsaa bygget af Chr. IV, men det er kun

et Tidsspørgsmaal, naar de smaa Nyboder

huse vil forsvinde og give Plads for Byg

ninger af moderne Snit, og naar det er

sket, vil det nye Kvarter og Chr. IV ikke

længere have det m indste med hinanden at

gøre. Anderledes med Christianshavn, man

kan omkalfatre saa m eget man vil dér, det

bliver dog altid den Bydel, der grundlagdes

af ham. Dér burde lians Statue have været

rejst, og den bør snarest muligt flyttes der

ud. Det samme kunde man i øvrigt gøre

ved Tordenskjolds Statue, da han har haft

sin Bopæl paa Christianshavn. De fleste

aner vel forresten ikke, at Byen har en

saadan Statu e“. — Maaske har denne Idé

bedst Udsigt til at blive realiseret, hvis

Flytningen virkelig en Gang besluttes. Det

vil jo være temm elig bekosteligt at flytte

Springvandet fra Højbroplads, medens der

ingen dyre Forberedelser behøves for at

opstille Statuen paa Christianshavns Torv.

Den talentfulde, baade herhjemme og 1

Udlandet m eget læste Nutidsforfatter, Born

holmeren M a r tin A n d e r s e n N exø, ®r;

som han oplyste forleden i en Enquete i

„Nationaltidende“, født i St. Annagade paa

Christianshavn (1869).

„Men saa er han jo slet ikke Bornholmer

hører jeg Læseren udbryde,“ skrev han. „0?

hertil svarer je g “ — fortsatte han —• »80®

saa ofte før, at selv om et Føl fødes i en

Kostald, bliver der dog aldrig nogen Kel'

ud af det. For Vandrearbejdere vil Føde

stedet altid faa Præg af det tilfældige

Hverken Far eller Mor var Københavnere.

Far var Bornholmer af m eget gammel Bon-

deslægt. Mors Slægt stammer — over Fa

ster — fra Tyskland.“

— Det Christianshavn, Andersen N®sP

har skildret i „Pelle Erobreren“, „har Je?

oplevet,“ siger han, „i de to første Aar a

m it Liv; det ligger dybt i m ig —

u n d e r

saa

m eget andet — som en forunderlig AD

viden, jeg ikke kan gøre Rede for. Den.n^

dulgte Medviden bærer for en vaesenth.-

Del hele „Pelle Erobreren“ — og for Rest®

ogsaa min øvrige Produktion — —“•