192 / 212
KØBENHAVNSKE JORDFUND OG UDGRAVNINGER 1972-73
189
medvirkende til, at en del skøre ting er kommet relativt hele fra ud
smidningen. Et af disse stykker, som lå i de nederste lag, var en lille
udekoreret flødekande, som næsten er grå i sin porcelænsmasse. Denne
lille sjældenhed kommer fra Den kongelige Porcelænsfabriks allerførste
tid, før den egentlige produktion kom igang. På den tid anvendte
man den hjemlige ikke så hvide kaolin fra Bornholm. Skal denne
flødekande dateres, må den antagelig være fra omkring 1775. Der
var i øvrigt meget porcelæn i fundmaterialet netop fra Den konge
lige Porcelænsfabrik. Der fandtes dele af stel som det musselmalede,
blå blomst, sachsisk blomst, de purpurfarvede stel samt helt hvide
fade og tallerkener. Ofte var de blådekorerede grålige i godset med en
næsten blåsort dekoration.
I fundmaterialet var de danske fajancefabriker ikke særligt godt
repræsenterede, idet tiden omkring år 1800 var en modgangstid for
disse virksomheder. Det var ved at være på det sidste for adskillige,
og endnu flere var allerede holdt op med produktionen. Dog fandtes
der dele af dukkestel fra Spietz’s fabrik i Rønne, flødefarvet gods
med en kantning af grønt eller blåt. Her sås tallerkener, terrindele
og små kopper. Hesbjergfabrikken på Fyn har også haft et marked i
København, fra denne fabrik fandtes der rester af blådekorerede
sandhuse, med fabrikens karakteristiske dekorationer. Bedst repræsen
teret var dog Øland-fabriken, som lå oppe ved Limfjorden. Denne
fajancefabrik havde en specialitet, som fortsatte langt op i 1800-tallet:
azurblå fajancer med en manganviolet kantning. A f disse karakteri
stiske fajancer sås der en del flødepotter, thekander, æggebægere og
kopper etc.
Det engelske stråfarvede flødegods, der slog de fleste af de kon
kurrerende danske fajancefabriker af markedet, var rigeligt repræ
senterede. Her sås fajancer fra de store fabriker i Leeds, Fenton, Roth-
well, Melbourne og Wedgewood. Disse virksomheders produktion er
ofte usignerede, eller ustemplede, men varerne kan dog skelnes fra
hinanden ved en sammenligning af kanternes reliefmotiver.
I det fundne materiale er det forbavsende at se, på hvor mange må
der man kan variere dekorationerne på en spølkum. Der må have
været importeret enorme mængder af disse store hankeløse kopper,
for der var kolossalt mange af dem. De har været anvendt både som
kopper, og som en slags meget dyb tallerken.