88 / 212
G. A. PETERSENS DAGBØGER
85
Jeg og Vilhelm var derude at see på Stadsen, som begyndte Kl. 10
om Aftenen, V i kom hjem Kl.
i\.
Fred. 17. fik vi Sommerferie.
Tirsd. 21 var der ildløs paa Vesterbro, det var Cyklorama af
Paris der brændte, det har vist været et smukt Syn at see. Hele
Paris var snart lagt i Aske. Man kan let narre Folk med det fordi de
tro at det er Byen der er brændt
Torsd. 23de. V i fik en Favn
Brænde i dag som kostede 12 Rd. 1 $ . Jeg og Peter i 8 stablede det
Mand. 27de sidste Dag Ferie. Tirsd. 28de I Vandet med Peter
Jørgensen. I dag skulde jeg have været i Skole men jeg gik ei, thi jeg
syntes Ferien var for k o r t .........
August 1846. . . Mand. iode havde mine Forældre Sølvbryllup,
efter 25ve Aars Ægteskab. Om Formiddagen spadserede Fader, Mo
der og jeg lidt omkring, deriblandt ud paa Blegdammen, her tog vi
tre Kopper Kaffe for 12 (
3
, paa i ste Dam. Da Kl. var 6 kom de
Fremmede som bestod af Farbroder Zacharias med hans Kone og
de to Ældste Børn, Fru Rasmussen med hendes to Døtre, Peter
Magnussen og hans Kone, Faster Karen, Moster og min Lærer
Thorup. Vi Morede os godt. A f Brudegaver fik de følgende: a f
Christian en Sølvstrøskee med et Brudevers af ham selv af Carl og
Julius to Blomstervaser af Porcelæn, af Farbroder og Tante to par
Knive og Gafler af Sølv, i det ene Par var Faders Navn indgraveret
i det andet Moders, a f Madam Magnussen en Bouket Blomster, af
Fru Rasmussen en Presenterbakke og en stor Kage med Brudepar
rets Navn paa, af Faster en Fl. Eau de Cologne, af Moster et Myr-
the træ, og af Thorup en Flødekage og nogle Viser, to Sange i hver.
Den ene paa Melodien »Hvor Bølgen larmer høit fra Søe«, Den
anden »Kong Christian stod ved høien Mast«. De bleve afsungne
om Aftenen. Disse Gaver vare Grunden til at han blev b e e t .........
Tirsd. 18 i S. Idag forefaldt der en kuriøs Hændelse, Klespe og jeg
udbrød i Latter over tre smaa som skulde have paa Øret hvoraf den
ene Slap, idet han vilde give ham Vaffelen stak han under Armene
paa ham, da han saa dette at vi lo blev han bister tog mig i Haaret
og befalede, at lukke Vinduerne gav slip i mig og tog K . i Haanden,
greb Spanskrøret og prikkede ham lidt paa Brystet men slaa os
torde han dog ikke; thi ellers havde vi taget vore Kaskjetter og lø
bet vor Vei, derpaa knækkede han og gjorde mange naragtige Be
vægelser som han pleier ved slige Ledigheder men saa blev han tam