128 / 213
128
HANS HENR IK ENGQV IST
to selvstændige lejligheder. Mens vi nok må lade dette stå hen i det
uvisse, får vi til gengæld god besked om trappeforholdene, idet der på
plantegningen er vist to firkantede vindeltrapper, som foroven mun
der ud i en svalegang, der strækker sig over gårdsiden i hele dens
længde.
De to langhuse, vi sidst har beskæftiget os med, har bl.a. det til
fælles med gavlhusene fra Magstræde og Strandgade, at de er ud
styret med en centralt placeret skorsten, der betjener samtlige fyr
steder. Det er ydermere karakteristisk, at de alle - uanset om de ven
der gavlen eller langsiden mod gaden - er disponeret med to rækker
rum bag hinanden, hvoraf den forreste optager ca. 3/5 af den fulde
husdybde. (Dette sidste gælder dog ikke Magstrædehusene, hvis ho
vedskillerum ligger nogenlunde i midten.) At der heller ikke, hvad
den øvrige del af planudformningen angår, behøvede at være nogen
afgørende forskel på langhus og gavlhus, fremgår af en sammenlig
ning mellem »De syv Søstre« og Strandgade 28. Endeligt er det på
faldende, at de tre af husene indgår i seriebebyggelser, som er opført
med salg eller udlejning for øje. I denne forbindelse er det ganske op
lysende, at »De syv Søstre« i 1668 omtales som »Henrich Mullers Bo
der«.46 Også dobbelthuset må vel iøvrigt opfattes som en art speku
lationsbyggeri ; uanset om det har omfattet to eller fire lejligheder.
De københavnske lejevåninger
Langt tilbage i tiden har en stor del af byens mindrebemidlede ind-
byggere boet til leje i småhuse opført af den bedrestillede del af be
folkningen. Disse lejevåninger eller boder, som de ofte benævnes, var
i reglen sammenbyggede i kortere eller længere rækker alt efter grun
dens størrelse og bygherrens formåenhed. I mange tilfælde var de op
ført som en randbebyggelse på de store ejendomme, hvor disse græn
sede op til baggader og stræder. Som en yderligere udnyttelse af bag
arealerne var der ikke sjældent vinkelret på gaderne anlagt smalle
»gange« bebygget med boder. Selv inde på gårdspladseme kunne der
ligge lejevåninger. Hvor arealet var knapt tilmålt, drejede det sig kun
om et enkelt hus, mens der andre steder fandtes længer med tre til
fire våninger på rad. Boderækkeme kunne dog også udgøre selvstæn
dige ejendomme, der fortrinsvis var placeret langs sidegaderne i de
mindre attraktive dele af byen. Iøvrigt var det ikke ualmindeligt, at