Previous Page  129 / 213 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 129 / 213 Next Page
Page Background

KØBENHAVNSKE BORGERHUSE 1600-1650

129

der i den ene ende af de større forhuse var indrettet en enkelt leje­

våning. (Sebl.a. side 102).

Lejevåningeme nævnes i de københavnske arkivalier helt tilbage

til 1400-årene, vi aner blot intet om, hvordan de har været indrettet,

idet ingen af de lejevåninger, som er blevet registreret under nedriv­

ninger eller gennem bygningsarkæologiske undersøgelser synes at gå

tilbage dl tiden før 1600. Bedst undersøgt er det endnu eksisterende

hus Set. Annægade 14 på Christianshavn, der er den eneste tilbage­

blevne af en række på ialt ti våninger, som Johan Lauridsen lod op­

føre i årene mellem 1622 og 1635. (I 1630 stod i alle tilfælde en del

af våningerne under tag.47

Set. Annægade 14 er et fire fag (5,3 m) bredt og knapt 8 m dybt

enetages bindingsværkshus med højt styrterum og en høj stejl tagrejs­

ning. Det østligste fag (op til nr. 16) optages af en gennemgående

forstuegang. Mod gaden har vi en 4,5 m dyb stue og mod gården et

tofags kammer og et etfags køkken med åben skorsten. En indfyrings­

åbning i køkkenskorstenens bagvange viser, at stuen i ældre tid blev

opvarmet med bilæggerovn.

I Holmensgade, som forsvandt i forbindelse med Bremerholms an­

læggelse, lå der en række toetages lejevåninger, hvoraf nr. 7 9 og 11

blev målt og undersøgt under nedrivningen i 1932.48 I det følgende

skal vi se lidt nærmere på nr. 7, som var det bedst bevarede i den

iøvrigt meget stærkt ombyggede husrække. Det var en fire fag (6 m)

bred og 6,8 m dyb bindingsværksbygning med højstolper i gårdsiden.

Husets oprindelige gadeside var forlængst udskiftet med grundmur.

9