129 / 213
KØBENHAVNSKE BORGERHUSE 1600-1650
129
der i den ene ende af de større forhuse var indrettet en enkelt leje
våning. (Sebl.a. side 102).
Lejevåningeme nævnes i de københavnske arkivalier helt tilbage
til 1400-årene, vi aner blot intet om, hvordan de har været indrettet,
idet ingen af de lejevåninger, som er blevet registreret under nedriv
ninger eller gennem bygningsarkæologiske undersøgelser synes at gå
tilbage dl tiden før 1600. Bedst undersøgt er det endnu eksisterende
hus Set. Annægade 14 på Christianshavn, der er den eneste tilbage
blevne af en række på ialt ti våninger, som Johan Lauridsen lod op
føre i årene mellem 1622 og 1635. (I 1630 stod i alle tilfælde en del
af våningerne under tag.47
Set. Annægade 14 er et fire fag (5,3 m) bredt og knapt 8 m dybt
enetages bindingsværkshus med højt styrterum og en høj stejl tagrejs
ning. Det østligste fag (op til nr. 16) optages af en gennemgående
forstuegang. Mod gaden har vi en 4,5 m dyb stue og mod gården et
tofags kammer og et etfags køkken med åben skorsten. En indfyrings
åbning i køkkenskorstenens bagvange viser, at stuen i ældre tid blev
opvarmet med bilæggerovn.
I Holmensgade, som forsvandt i forbindelse med Bremerholms an
læggelse, lå der en række toetages lejevåninger, hvoraf nr. 7 9 og 11
blev målt og undersøgt under nedrivningen i 1932.48 I det følgende
skal vi se lidt nærmere på nr. 7, som var det bedst bevarede i den
iøvrigt meget stærkt ombyggede husrække. Det var en fire fag (6 m)
bred og 6,8 m dyb bindingsværksbygning med højstolper i gårdsiden.
Husets oprindelige gadeside var forlængst udskiftet med grundmur.
9