Previous Page  80 / 213 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 80 / 213 Next Page
Page Background

80

HANS HENR IK ENGQVIST

røre fra en senere modernisering. På planen ses i hjørnet mellem for­

huset og den nordre sidebygning et mangekantet trappetåm, hvis vin­

deltrappe må være fjernet til fordel for den nyere indvendige toløbs­

trappe, der er placeret i forstuen til højre for porten. Udover forstuen,

hvortil der er indgang fra porten, har vi i denne del af forhuset en

større stue med kamin, der formentlig har fungeret som modtagelses­

rum. Den nordre sidebygning rummer den daglige bolig, der i lighed

med gården på Amagertorv omfatter to stuer, en smal forstue og et

stort køkken med spisekammer. Fra forstuen fører en lang gang på

bygningens bagside hen til boligfløjens hemmelighed.

Til venstre for porten, der opdeler forhusets stueetage i to nogen­

lunde lige store dele, ses to stuer, hvortil der knytter sig en stue og et

kammer i den søndre sidebygning. Hvordan disse fire rum har været

anvendt, må stå hen i det uvisse. I den øvrige del af den søndre side­

bygning er der bryggers og stald og i tværhuset bl.a. vognporte, have­

stue og en gang, der fører ud til den bagvedliggende have. Selvom

tegningen først er udført i 1 715, giver den utvivlsomt et godt indtryk

af en stor renæssancegårds indretning.

Marsvins gård

Blandt byens renæssancebygninger må Marsvins gård (senere Sten­

bukkens gård), der lå ud mod Stranden mellem Store og Lille Færge­

stræde, have været en af de største og pragtfuldeste. Under den store

brand i 1795 led den samme skæbne som en stor del af byens øvrige

huse og gårde, men en trøst er det dog, at vi til gengæld fik det for­

nemme klassicistiske hjømehus Højbroplads 19, som opførtes på den

nedbrændte bygnings svære kældermure.

Et maleri af Rach og Eegberg og et stik i L. de Thura’s Hafnia

Hodierna, begge fra tiden omkring 1750, viser os, hvordan det tre

stokværk høje forhus mod Gammelstrand tog sig ud. Med sine to

svungne, figurkronede frontgavle, de rigt dekorerede karnapper og

portens søjleprydede indfatning har det været en virkelig storartet

bygning. Det høje etagespir, der rejser sig over tagryggen, tilhørte

gårdens trappetåm, som stod i hjørnet mellem forhuset og sidebyg­

ningen langs Store Færgestræde. Herudover omfattede gården en

noget smallere sidebygning mod Lille Færgestræde og et baghus langs

det nordre naboskel. Den store ejendom var i årene mellem 1609 og