Previous Page  82 / 213 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 82 / 213 Next Page
Page Background

82

HANS HENR IK ENGQVIST

Henrik Müllers gård på Østergade

Den af rentemester Henrik Müller i 1640 opførte hovedbygning

Østergade 54 (senere Efterslægtsselskabets gård) omfattede foruden

det fornemme forhus, der først forsvandt i 1912, en lang smal side­

fløj langs det østre naboskel. Facaden mod Østergade, der stod nogen­

lunde intakt lige til det sidste, var helt symmetrisk opbygget med en

festligt svunget spidsgavl over midten og brede vinduer i yderakserne.

Udover de for renæssancen så karakteristiske bånd, friser og stik­

kvadre af sandsten var også hjørnerne udstyret med vekslende korte

og lange sandstenskvadre. At vi nærmer os århundredets midte viser

frem for alt frontgavlens volutsvungne kamme, der virker helt brusk­

barokke i deres hektiske sammenpressede og knækkede linieføringer.

Under begge fløje var der hvælvede kældre, som kendes fra opmålin­

ger og fotografier. Mere famlende står vi, når det gælder de to over­

liggende etagers oprindelige planudformning, idet der her ikke er

stort andet at bygge på end en brandtaxation fra 1749 og en vurde­

ringsforretning fra 1772. Af disse fremgår det, at stuetagen udover

porten og det herover liggende portkammer rummede en stor stue og

et kammer mod gaden samt en forstue og en alkove mod gården. I

anden etage optoges midten af en stor gennemgående sal, som flan­

keredes af to kamre, der også synes at have strakt sig i hele forhusets

dybde. Da bygningerne (især sidefløjen) vides at have undergået ret

betydelige ændringer før 1749, er det nok begrænset, hvad man kan

slutte af vurderingsforretningeme med hensyn til den oprindelige

plandisposition.6 Bl.a. ved vi intet om, hvordan trappeforholdene fra

først af har været. Imidlertid kan der næppe være tvivl om, at den

daglige bolig - ligesom i Johan Post’s gård på Købmagergade og i

Mathias Hansens gård på Amagertorv - har ligget i sidebygningen,

mens forhuset fortrinsvis har tjent repræsentative formål.

Vi har hiddi kun beskæftiget os med de grundmurede gårde. Da

disse endnu i 1600-årene var i absolut mindretal, må det være rime­

ligt at gøre et forsøg på at få noget at vide om indretningen af de nu

helt forsvundne bindingsværksgårde. På Johan Jacob Bruuns tegning

fra 1756 af Amagertorv set mod øst er der langs torvets sydside vist

en række treetages bygninger, som alle nedbrændte i 1795. Blandt

disse kan nr. 9, 5 og 1 udskilles som knægtbyggede bindingsværkshuse,

der må formodes at gå tilbage til tiden omkring 1600.