82 / 213
82
HANS HENR IK ENGQVIST
Henrik Müllers gård på Østergade
Den af rentemester Henrik Müller i 1640 opførte hovedbygning
Østergade 54 (senere Efterslægtsselskabets gård) omfattede foruden
det fornemme forhus, der først forsvandt i 1912, en lang smal side
fløj langs det østre naboskel. Facaden mod Østergade, der stod nogen
lunde intakt lige til det sidste, var helt symmetrisk opbygget med en
festligt svunget spidsgavl over midten og brede vinduer i yderakserne.
Udover de for renæssancen så karakteristiske bånd, friser og stik
kvadre af sandsten var også hjørnerne udstyret med vekslende korte
og lange sandstenskvadre. At vi nærmer os århundredets midte viser
frem for alt frontgavlens volutsvungne kamme, der virker helt brusk
barokke i deres hektiske sammenpressede og knækkede linieføringer.
Under begge fløje var der hvælvede kældre, som kendes fra opmålin
ger og fotografier. Mere famlende står vi, når det gælder de to over
liggende etagers oprindelige planudformning, idet der her ikke er
stort andet at bygge på end en brandtaxation fra 1749 og en vurde
ringsforretning fra 1772. Af disse fremgår det, at stuetagen udover
porten og det herover liggende portkammer rummede en stor stue og
et kammer mod gaden samt en forstue og en alkove mod gården. I
anden etage optoges midten af en stor gennemgående sal, som flan
keredes af to kamre, der også synes at have strakt sig i hele forhusets
dybde. Da bygningerne (især sidefløjen) vides at have undergået ret
betydelige ændringer før 1749, er det nok begrænset, hvad man kan
slutte af vurderingsforretningeme med hensyn til den oprindelige
plandisposition.6 Bl.a. ved vi intet om, hvordan trappeforholdene fra
først af har været. Imidlertid kan der næppe være tvivl om, at den
daglige bolig - ligesom i Johan Post’s gård på Købmagergade og i
Mathias Hansens gård på Amagertorv - har ligget i sidebygningen,
mens forhuset fortrinsvis har tjent repræsentative formål.
Vi har hiddi kun beskæftiget os med de grundmurede gårde. Da
disse endnu i 1600-årene var i absolut mindretal, må det være rime
ligt at gøre et forsøg på at få noget at vide om indretningen af de nu
helt forsvundne bindingsværksgårde. På Johan Jacob Bruuns tegning
fra 1756 af Amagertorv set mod øst er der langs torvets sydside vist
en række treetages bygninger, som alle nedbrændte i 1795. Blandt
disse kan nr. 9, 5 og 1 udskilles som knægtbyggede bindingsværkshuse,
der må formodes at gå tilbage til tiden omkring 1600.