![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0088.jpg)
88
HANS HENR IK ENGQVIST
Strandgade 32 opført mellem 1624 og 1635. Rekonstruktion af forhusets gavl mod
Set. Annægade udført af Holger Windfeldt Schmidt. Her gengivet i mål 1 :300.10
Begge gårdes langsider mod Strandgade og nr. 3 2’s gavl mod Set.
Annægade var - og er til dels stadigvæk - udsmykket med svungne
og vandrette bånd, samt profilkantede friser, der ligesom småkvadrene
i de kurvehanksbuede vinduesstik er af kridt- og sandsten, hvis lyse
grå farve har dannet en malerisk kontrast til de tidligere rødkalkede
murflader. Forhusenes facadedisposition var kun tilnærmelsesvis sym
metrisk. Ganske vist sad døren til forstuegangen (bevaret i nr. 32)
nogenlunde midt under frontgavlen, men i stueetagen var der tre nor
male (stadig eksisterende) vinduer til venstre og to væsentligt bredere
(senere ændrede) vinduer til højre for døren, hvilket må have sin
forklaring i de bagved liggende rums karakter og anvendelse. Også
i overetagen er der for nr. 3o’s vedkommende en vis skævhed i vin
duesplaceringen.
Vi skal nu se på hovedbygningernes plandisposition og her er det
nr. 30, der må danne grundlaget, idet dettes indre er bedst bevaret og
bedst undersøgt.8 Gennem døren ud mod Strandgade (der allerede
i 171 o var blevet udskiftet med en port) kom man ind i en gennem
gående forstue, hvorfra der var udgang til gården. Til venstre for for
stuen lå stuen (det daglige opholdsrum), som - belyst af de tre vin
duer ud mod Strandgade - strakte sig i hele forhusets dybde. Her