HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

HANS HENR IK ENGQVIST

Et gennemgående tværskillerum opdeler det dybe forhus i to nogen

lunde lige store halvdele, af hvilke den nordre for stueetagens ved

kommende rummede to stuer, hvoraf hjørnestuen havde tre vinduer

mod Strandgade og to mod Bådsmandsstræde, mens den noget mindre

bagvedliggende stue kun havde vinduer mod den sidstnævnte gade.

Den korte sidebygning omfattede i denne etage to små stuer, hvoraf

den, der lå ud mod gården, var udstyret med åben kamin og vindovn

samt en stiktrappe op til anden etage. Køkkenet optog på dette tids

punkt de tre vestre fag (umiddelbart op til hovedbygningen) af den

tolv fag lange bindingsværkslænge, der strakte sig langs Bådsmands

stræde. Et stort skorstensfundament i hovedbygningens kælder tyder

imidlertid på, at køkkenet fra først af har haft sin plads i den korte

sidebygning. Den her omtalte åbne kamin kan have udgjort en del af

det oprindelige køkkenildsted.

I anden etage optog gårdens sal hele den nordre halvdel af forhuset,

mens sidebygningen rummede to små sale eller kamre. Den store sal

var bl.a. udstyret med en kamin af »stenhuggerarbejde«, som stod

midt på ydervæggen mod Bådsmandsstræde. I den søndre halvdel af

denne etage lå der ud mod Strandgade en mindre sal og ind mod

gården - foruden forstuen med den indvendige trappe —et hjørne

kammer.

Når det gælder stueetagen var den søndre halvdel mod gården ind

rettet ganske som den tilsvarende del af anden etage. Her omtales

således syd for forstuen, hvortil der som nævnt var indgang fra gården,

et cabinet (i 1 75 1 en stue) med kamin. Ud mod gaden lå der et til

svarende cabinet (i 1 751 en stue), som ligeledes var udstyret med en

rigt dekoreret kamin, og mellem dette og den store hjørnestue mod

nord et rum med flisegulv, der i 1750 omtales som et fadebur på to fag

og i 1751 som en lille stue på halvandet fag. Trods de små uoverens

stemmelser i beskrivelsen har dette rum sikkert ikke ændret udstræk

ning mellem 1750 og 1751. Da det søndre tværskillerum er placeret

således, at det sigter mod den nuværende døråbning i langsiden mod

Strandgade, kan der næppe fra først af have været vindue på dette

sted, med mindre den vestre del af dette skillerum skyldes en bygnings

ændring, der i så tilfælde må være foretaget før 1750.

Under de nylig stedfundne reparationsarbejder viste det sig, at stue

etagens sydligste vindue mod Strandgade tidligere havde været en halv