Previous Page  96 / 213 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 96 / 213 Next Page
Page Background

96

HANS HENR IK ENGQVIST

to fag langs Strandgade; men trods dette lader den oprindelige ydre

udformning og til en vis grad også den oprindelige plandisposition sig

stort set rekonstruere. En brandtaxation fra 1732 fortæller os bl.a.,

at den dengang to stokværk høje grundmurede bygning, der omfatter

et forhus langs Strandgade og en kort sidebygning mod Torvegade, var

prydet med en frontgavl (1728 »spis«, 1732 »Fronte Spitz«) over fire

fag mod Strandgade, samt at forhuset havde en »stående gavl« mod

Torvegade. Vinduerne fremtræder stadig med kurvehanksbuede stik,

ligesom facaderne såvel mod Strandgade som mod Torvegade er ud­

styret med bånd, friser og stikkvadre samt hjørnekvadre af sandsten.

Noget forvirrende - og ret usædvanligt for perioden omkring 1800 -

er det, at man såvel i de påbyggede etager som i forlængelsen mod

Strandgade har videreført renæssancetidens facadeudstyr. Før vi tager

fat på bygningens indre skal lige nævnes, at de to sydligste vinduer

mod Strandgade og de to vinduer i sidebygningen mod Torvegade er

en halv gang bredere end de øvrige vinduer. (Jvf. Strandgade 30 og

32 og forsåvidt også nr. 44).

Fra indgangsdøren mod Strandgade, der er placeret i fjerde fag fra

Torvegade - lidt forskudt i forhold til midtaksen - træder man ind i

en gennemgående forstuegang, i hvis bageste del trappen til de øvre

etager i dag befinder sig. Hvordan trappeforholdene fra først af har

været, er det ikke lykkedes at efterspore. I 1732 omtales en »Alletan«

mellem forhuset og et baghus af bindingsværk, hvilket kunne tyde

på, at der ud for sidebygningen har været en eller anden form for

svale. I en omfattende vurderingsforretning fra 1728, som vi i det føl­

gende ofte skal gøre brug af, nævnes, at »opgangen« til anden etage

foregik ad to »italienske trapper«, hvilket umiddelbart lyder mær­

keligt. Til venstre for forstuegangen, som var - og stadig er —adskilt

i en forreste og en bageste del, lå der i 1728 en hjørnestue med tre

vinduer mod Strandgade og to mod Torvegade og bag denne endnu

en stue med to vinduer ud til den sidstnævnte gade. I sidebygningen

op til den bageste stue fandtes køkkenet med sin store åbne skorsten.

Til højre for forstuegangen lå der ganske som i Strandgade 30 og

32 en stue, der oplystes af de to brede vinduer ud mod Strandgade,

medens der bag denne stue i 1728 fandtes et køkken med åben skorsten

og et »Senge-Camers«. Etagen ovenover havde i 1728 for den søndre

halvdels vedkommende en tilsvarende indretning, mens der i den nor-