![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0102.jpg)
10 2
HANS HENR IK ENGQVIST
At der også fandtes større gårde i byen med en lignende plan-
udformning fremgår bl.a. af en række tømrertegninger fra sidste halv
del af 1600-årene, som tidligere opbevaredes i Københavns Tømrer-
laug.19 Tegningerne er gjort af svende, der for at blive mestre skulle
vise, at de var i stand til at udføre en bygningstegning. Emnet er en
firfløjet bryggergård af bindingsværk, hvis planudformning ikke
afviger nævneværdigt fra tegning til tegning.
På den her gengivne stueplan, som er kopieret efter en tegning,
udført i 1650 af Søren Jensen Snarup, ses ud mod gaden et 17 fag
langt forhus med gennemkørselsport. Til højre for porten er der ind
rettet en femfags lejevåning med gennemgående forstuegang, stue mod
gaden og køkken og spisekammer mod en lille gård, der er adskilt fra
bryggergårdens gårdsrum. .Til venstre for porten har vi gårdens stuer,
der er gennemgående fra gade- til gårdside. Den største af stuerne,
hvortil der er adgang fra porten, omfatter seks fag og benævnes »Store
Stue«, medens den mindre stue, der er på fire fag, bærer betegnelsen
»Senge-Kammer«. I den brede sidebygning optages de fire fag nær
mest forhuset af køkkenet, hvis store ildsted åbner sig til to sider, idet
den ene sidevange er erstattet af en hjørnesøjle af jern. Fra ildstedet er
der indfyring til stuens og sengekammerets bilæggerovne. I et hjørne
af køkkenet er adskilt et spisekammer. De tre næstfølgende fag rum
mer en stue med kamin. Opgangen til anden etage foregår ad en ud
vendig spindeltrappe, der er anbragt i hjørnet mellem forhuset og den
brede sidebygning. I den noget smallere sidebygning på den modsatte
side af gårdspladsen er der mellem lejevåningens gård og bryggeriets
tøndehus indrettet en gæstestue med kamin og en folkestue med bilæg
gerovn. Den øvrige del af den brede sidebygning samt baghuset rum
mer bryggeriet med kar, kølle og bageovn samt en hestegang, et
brændehus og en stald. I øvrigt viser bageovnen, at bryggeriet sam
tidig har fungeret som gårdens bryggers.
I et skifte fra 1681 20 præsenteres vi for en stor bryggergård på Køb-
magergade (nuv. nr. 55), som går igennem til Peder Hvidtfeldts-
stræde. Det 15 fag lange og to stokværk høje forhus langs Købmager-
gade omfatter i stueetagen en stor og en mindre stue samt en firefags
lejevåning og i anden etage fire kamre. Til forhuset knytter sig en
seksfags sidebygning - ligeledes i to etager, som forneden rummer
køkkenet med sin åbne skorsten og et afdelt spisekammer samt i de