![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0100.jpg)
100
HANS HENR IK ENGQVIST
En brandtaxation fra 1770 giver god besked om gårdens indretning
på dette tidspunkt. I stueetagen lå der således ud mod gaden en tofags
forstue flankeret af en tofags »storstue« og et højtliggende portkam
mer. Ind mod gården var der bag storstuen et tofags »cabinet« med
kamin og bag forstuen et trapperum samt endnu et portkammer,
hvortil der var opgang fra forstuen. I forhusets anden etage lå der en
stor firefags sal med kamin samt et kammer ud mod gaden og et større
kammer på hver side af trapperummet ind mod gården. Den smalle
sidebygning rummede i stueetagen et firefags køkken med åben skor
sten samt et spisekammer. I køkkenet var der opgang til etagen oven
over, hvor der fandtes et firefags værelse og et trefags kammer.16
Ser man bort fra porten, har Østergade 58, sådan som vi lærer den
at kende i 1770, en vis lighed med Strandgadegårdene hvad plan
dispositionen angår. Det må dog bemærkes, at salen, der i Strand
gadegårdene gik i dybden, her strækker sig langs gaden. I Østergade
58’s forhus er de bærende hovedskillerum således konsekvent gen
nemført i begge etager.
Andre eksempler på vinkelbyggede gårde
Fra en række købstæder, bl.a. Køge, Malmb, Halmstad, Landskrona,
Ystad og Kristiansstad,17 kendes en plantype, som har megen lighed
såvel med Strandgadegårdene som med de store gårde i den indre by.
Disse østdanske købstadsgårdes hovedbygninger, der er opført i årene
mellem 1590 og 1650, omfattede et forhus med portgennemkørsel og
i det mindste een sidelænge. Udover den store stue rummer for
huset som regel en forstue (i fagene nærmest porten). Til forstuen er
der ofte knyttet et forstuekammer, ligesom der i selve forstuen kan
være indrettet en lille handelsbod. Stuen er altid gennemgående fra
gade- til gårdside, hvilket også gælder det smalle kammer, som nu og
da findes ved siden af stuen i fagene nærmest gavlen. Køkkenet ligger
i sidelængens forreste fag med den store åbne skorsten op mod for
husets bagvæg (med indfyring til stuens bilæggerovn). Herefter følger
ofte endnu en stue samt det store bryggers.
For at vise, at denne plandisposition også fandt anvendelse i Køben
havn, er der sammen med købstadsgårdene gengivet en planskitse af
en lille gård fra Kattesundet (1689 matr. nr. 92), som forsvandt
under branden i 1728.18