98 / 213
98
HANS HENR IK ENGQVIST
optog det areal, hvor der formentlig før ombygningen - ligesom i de
andre gårdes forhuse - har ligget et større kammer. De to ovenfor
omtalte italienske trapper har muligvis deres forklaring i denne op
deling, idet den ene trappe kan have forbundet den store hjørnelej
ligheds to etager, medens den anden kan have ført op til den øverste
udlejningslejlighed.
Den store lighed, der er mellem de fire Strandgadegårdes hovedbyg
ninger - såvel hvad angår plandisposition som den ydre arkitektoniske
udformning, tyder i høj grad på, at vi står over for en bygningstype,
der må have været almindelig i anden fjerdedel af 1600-årene. De
træk, der karakteriserer denne, er bl.a. det relativt dybe forhus, hvor
bjælkelagene understøttes af længdegående skillevægge og i de få
gennemgående rum (de store sale i anden etage og stuen i nr. 30)
af længdegående dragere. I princippet har disse forhuse således to
rækker rum bag hinanden i modsætning til Mathias Hansens gård på
Amagertorv og Johan Posts gård i Købmagergade, hvor forhusets stuer
og sale alle er gennemgående fra gade- til gårdside. Fremhæves må
endvidere den symmetriske opdeling af forhusets stueetage, hvor den
ene halvdel omfattede de daglige stuer og den anden halvdel lokaler,
der fortrinsvis har tjent repræsentative og udadvendte formål. Den
daglige bolig, der i de nævnte storgårde i den indre by kun omfattede
sidebygningen, var således i Strandgadegårdene for stuernes vedkom
mende rykket frem i forhuset, mens køkkenet, der var fulgt med i
denne fremrykning, havde fundet sin faste plads i sidebygningens for
reste del med den åbne skorsten anbragt op mod forhusets bagside.
Østergade 58
På den her gengivne tegning af Østergades nordre husrække ved tiden
omkring 1840, ses i forgrunden næst efter Kong Salomons Apotek et
femfags hus i to etager med kvadre i de buede vinduesstik og en lille
gavlkvist med svunget top over midterfaget. Det er forhuset til en lille
gård (1689 nr. 33 A), som synes at være opført omkring 1640-45,
muligvis af kgl. bygmester Lennart Blasius, der var stedets ejer i årene
1642-45.15 Udover det temmelig dybe forhus omfattede gårdens
hovedbygning en smal bindingsværkslænge på syv fag langs det østre
naboskel. En lav port optog forhusets vestligste fag, medens der var
kælder under den øvrige del af den højtliggende stueetage.