341 / 1372
Cirk. ang. mellemkom. Refusion f. Arbejdsløshedsudg.
223
1937.
for Forsørgere (50 Øre eller 40 Øre pr. Arbejdstime) end for 1 April.
Ikke-Forsørgere (35, 30 eller 25 Øre pr. Arbejdstime), er det
nu i Loven af 31. Marts 1937 § 1, Stk. 4, fastsat, at den Del
af Udgifterne til Arbejdsløn, der er Genstand for Refusion,
i alle Kommuner og saavel for Ikke-Forsørgere som for For
sørgere, andrager 50 Øre pr. Arbejdstime.
Ifølge § 1, Stk. 4, 2det Led, kan det Beløb, der herefter
er Genstand for Refusion, dog normalt ikke overskride
50 pCt. af Lønnen. For at erholde fuld Refusion (det vil sige
den størst mulige Refusion uden Reduktion) maa en Kom
mune altsaa, hvad enten det drejer sig om Forsørgere eller
Ikke-Forsørgere, yde mindst 1 Kr. i Arbejdsløn pr. Time.
Hvis Arbejdslønnen er mindre, maa
normalt
en tilsvarende
Reduktion finde Sted; men der kan dog i enkelte Tilfælde
foreligge saadanne ganske særlige Forhold, som bevirker,
at det uanset den fastsatte Procent ikke vilde være rimeligt
at foretage Reduktioner.
Hvad iøvrigt angaar Arbejdslønnens Størrelse, henleder
man Opmærksomheden paa den nye Bestemmelse i Lovens
§ 1, Stk. 5, hvor det udtrykkeligt fremhæves, at Spørgsmaalet
om, hvorvidt en Person har haft fyldestgørende Grund til at
vægre sig ved at overtage et efter Loven anvist Arbejde,
afgøres efter Reglerne i Arbejdsløshedslovens § 17.
Ved § 12 i den samtidige Lov af 31. Marts 1937 om Æn
dringer i Arbejdsløshedsloven har dennes § 17, Stk. 2, 1ste
Punktum, nu faaet følgende Affattelse:
»Det skal ikke kunne anses for fyldestgørende Grund
til at vægre sig ved at overtage et anvist Arbejde, at Lønnen
for Arbejdet er lavere end den, paagældende har haft, naar
Lønnen dog ikke er under den Fortjeneste, der i Henhold
til Overenskomst mellem Arbejdsgivere og Arbejdere er'gæl
dende for tilsvarende Arbejde, eller, forsaavidt saadan Over
enskomst ikke er bindende for Parterne, under, hvad der i den
paagældende Virksomhed eller Egn sædvanlig tjenes ved til
svarende Arbejde; dog skal denne sædvanemæssige Løn ikke
være afgørende, forsaavidt der for saadant Arbejde gælder