S_DeDanskeByerhverv

INDLEDNING

æ r v æ r e n d e

Væ rk ind ledes m ed K jøbenhavns H istorie, fordi ju s t denn e A a rh u n

d red e efter A a rh u n d red e , helt op til den nyeste Tid, tillige h a r væ ret det

d a n 

ske Næ ringslivs

Historie. Den økonom iske Udvikling, d e r afspejlede sig i K jøbenhavns

T rivsel og Væxt, i dens skiftende Fysiognom i fra T o rp til By, fra By til Stad, H a n

delsstad, Hovedstad, B esidensstad, og endelig fra S tad til S torstad, h a r ned igennem

T id e rn e rum m e t den dan ske Søhandels, det dan ske H aandvæ rk s, den dan ske In d u

stris Historie. I første Omgang fordi al E rhv e rv sv irk som h ed , som v a r Bynæ ring o:

ikke k n y tte t til eller um id d e lb a rt afhæng ig af Jo rd - og Agerbrug, træ ng te til et Sam -

lested, til Voldes Ly og F y rste rs Væ rn, til kongelig Købeevne og R igmænds K rav —

k o rt sagt, til en Borg, en Konge-Borg, u n d e r hvis Mure L an d sb y h a an d væ rk e ren og

K øbm and en k u n d e vo rde

Borgere!

D ernæ st fo rdi D ro tten i T idens Løb kom til at

træ nge til Borgeren, som Bo rgeren fo rdum til D ro tten , og d erfo r gav Byen Sugekraft,

T iltrækn ingsevne, G lans til at lokke al L and sen s Møl, kongelig Gunst, gode Ivaar og

k ro n e d e Dage. Og endelig fordi K jøbenliavn derved tilsidst naaede at blive saa re t

egentlig

Kongens K jøben liavn ,

at L andets Næ ringsliv ved enevæ ldig Lov og K unst

ligefrem b and tes fast til Byen: vilde det voxe,

m aa tte

det voxe

m ed

Byen og ved

H jæ lp a f

Byen, eller dog ved H jæ lp af Byens in d re B etingelser og yd re Beliggen

hed. R u n d t om i D a nm a rk sp irede d e r vel nok »Købstæder« frem , m en det blev

dog i h ine fjæ rne Dage hlot K rat og P u rre r: Livets T ræ v a r k u n eet, og det stod

p lan te t ved Ø re sund i Kongens Abildgaard.

Bispens By, Kongens Stad, Rigets Sæde, L ande ts Hovedstad, E nevæ lden s Resi

dens, H andelsp riv ileg iernes H avne-P lad s og »Fabriksflidens« n atu rlige H jem sted —

m ed d en n e K jøbenhavn s trinv ise Stigning i Magtfylde, Omfang og Betydning e r og-

saa givet i store, sp ringende T ræ k en Udvikling af d an sk E rhve rv s-V irskom hed : fra

K ræm m e rb o d e n og det lille lokale H a andvæ rker-Væ rk sted gennem Købm ands-G aar-

den og Laugs-Huset til Koffardi-Reden m ed China- og O stindiefarerne, H andelsfy r

sternes P alad ser, »Kompagniernes« og de »kongelige M anufak tu rers« P rag tbygn inger

og Pakhuse.

Saa er vi det 18. A a rh u n d red e igennem .

Med det 19. A a rh u n d red e b ry d e r en hel ny Tid frem i D anm a rk , allerede in d

ledet ved de B ernsto rff-R even tlow -Sch imm elm ann ske R efo rm e r fra 1788—97. Det er

den »fri K onkurrences« og Næ ringsfrihedens T id salder, der op rinder. Dog i de fø r

ste fem ti Aar eller m ere mæ rkes d e r h e rh jem m e k u n lidet dertil, — havde B ruddet