15 / 225
I N D L E D N I N G
VII
I hele denn e E rk end elses K on statering ligger d e r ingensom helst po lem isk B raad.
At give K und skab om K endsgern inger k a n ikke fo rnæ rm e
noget
tæ nk end e Menneske.
I V irkeligheden tu rd e det vel lykkeligvis ogsaa væ re saa, at ligesom m a n fra B yer
hvervenes Side m ed B eund ring , ja m ed p atrio tisk S to lthed ser v o rt L a n d b ru g gaa i
Sp idsen fo r v o rt E rhvervsliv , et M ønster for den hele Verden, saaledes vil ogsaa
en h v e r fo rstand ig og velm en end e L a n dm a n d h e rh jem m e k u n m ed T ilfredshed erfare,
at ogsaa i
an d re
H en seend er sk rid e r h an s Fæ d re la n d frem ad i T rivsel og Snille, i
Velstand og K u ltu r.
H idtil h a r dog denn e E rk end else hos det sto re P u b lik um om Byerhvervenes vox-
ende B etydning k u n væ ret af en fo rund erlig ab strak t, liv- og farveløs N a tu r. Og
selv h v o r den, som det nys i sto re T ræ k e r g jo rt, støttes m ed S tatistikens Tal,
fo r
sla a r
den saa at sige ikke rigtig, — den b liver ikke levende for En , ikke
anskuelig.
Det e r ikke som m ed L an d b ru g e t: h e ra f h a r saa at sige E n h v e r, som oven fo r be
rø rt, et tydeligt B illede i sin Bevidsthed, en k la r og ganske k o n k re t Forestilling,
som h a r selve L ivets F a rv e og Fo rtro lighed . E t lignende In d try k a f vo re B y e r
h v e r v s V æ s e n og V i r k e m a a d e er det d e rim o d en d n u ikke lykkedes den d ann ed e
A lm enhed at tilegne sig.
Men for at dette dog en Gang k a n ske, e r det ju st, at næ rvæ ren d e Væ rk frem
komm er.
E t Fo rsøg p a a d enn e Opgaves Løsn ing støder im id le rtid strax p a a den selve
Opgaven iboende Vanskelighed. T h i m edens fo r L andb rug ets V edkomm ende alt er
enkelt, simpelt, overskueligt, m edens det ene L an d b ru g dog er som det andet, og
d e r saaledes m ed stø rste L ethed k om m e r
E nh ed
i Totalbilledet, saa e r jo B y e r
h v e r v e n e , H andel, H aand væ rk, Skibsfart, In d u stri, et stort, sp red t Mangefold af
indby rd e s u en sa rte t N a tu r, saa at et H elheds-B illede h e ra f vilde give et svim lende
Chaos, et fo rv irrend e Mylr af F o rm e r og F a rv e r, af titusinde, indby rd es vidt fo r
skellige E n k e lth ed e r, som løb s u r for B etrag terens Øjne, ud en at væ re til at sam le.
S tatistiken h jæ lp e r netop k u n — ved at b o rta b s tra h e re alt Liv og al Farve, alle
F o re stillin g s-E lem en ter,
og b lo t nøjes m ed de tø rre Tal.
Skal det d erfo r virkelig en Gang anskuelig- og levendeg'øres,
h v o r v id t
vi i G run
den e r k om n e h e rh jem m e p aa N æ r i n g s l i v e t s v id tstrak te Om raade, saa m a a der
vælges
en hel n y Vej.
Den nye Vej, som dette Væ rk vil følge, er da den : at forsøge en Slags
In d iv i
dualisering s-M eth oå e.
I Stedet fo r at frem stille en F o rre tn in g s-B ran ch e i dens Hel
hed, derved altsaa netop
kun
ho lde sig til Fæ llestræ kkenes flade og g raa A lm inde
lighed, saa væ lger m an at sk ild re nog le
enkelte
B edrifter ind en fo r d enne B ranche,
føre dem frem for Læ serne i al deres ind iv iduelle farverige E jendomm elighed , søge
at give et virkeligt
B illede
af dem , grebet lige u d af Livet, et B illede af deres Op-
staaen , Udvikling, Art, Omfang, V irkem aade, deres hele sociale og økonom iske Be
tydning.
Som m an ser, er d enne M ethode i Slægt m ed
Enquetens*):
m a n søger at sk ild re
»Byerhvervenes Land« ved en Mængde L and sk ab s-S tud ier af de forskellige Egne,
tagne i M arken — b rogede Farvesk izzer, som hv er fo r sig gengiver en af de k a ra k
teristiske E n k e lth ed e r, d e r netop i deres To talitet giver det rette anskuelige H elheds•) Jfr. Jul. Schovelin: Øl-Enquéten.