S_DeDanskeByerhverv

I N D L E D N I N G

m ed Skinsyge vaager, og at D a nm a rk er E ng lands, det sto re E ng land s fø rste og

stø rste Sm ø rlev e ran d ø r, véd ethv ert B arn . At væ re »paa Landet« er den D anskes

F e rie og F ry d , og aa b en t u d b re d t fo r selv den m est fo rhæ rd ed e K jøbenhavners ny s

gerrige Ø jne ligger da L an dm a n d e n s B edrift m ed bølgende K o rnm a rk e r og græ s

sende Kvæg. F o r

hans

Skyld læ re r Sko led rengen at finde sig i Begn p aa Skov tu rens

Dag, fra B arn slien af fo rsta a r vi alle, at Vejret i D a nm a rk først og fremm est h a r at

re tte sig efter B ondens Ønsker. Men om nogen »

tilsvarende

Forestilling«, for at gen

tage v o rt nys b rug te Ud tryk , e r d e r jo netop slet ikke Tale, n a a r det gæ lder vore

Byerhverv . Ganske vist begynder d e r e fte rh aa n d en at fæstne sig en Følelse af, at

d e r ogsaa er meget

A n d el

i vo rt lille D a nm a rk end Jo rd - og Mejeribrug, m ange a n

d re Godtfolk end B ønd er og P ro p rie ta ire r. »H inter den Bergen g ieb fs ja au c h Leute«,

hv ilket h e rh jem m e betyder: ogsaa i D a nm a rk s

Slæ der

findes d e r flittige Hæ nder,

ogsaa i

B yern e

arbejdes og virkes d e r godt og nyttigt, ja endog ude p aa selve L a n

det sidd er d e r T u sin d e r og a tte r T u s in d e r i »jordløse« Huse og Hytter, ud en H alm

og S traa, og gø r S am fundsgavn, e rnæ re r

sig og sine.

Ja, hv ad m e re er: disse E r

hv erv sd rivende i By og p aa L an d

uden for

L an d b ru g e t (og de næ rm e st h e rtil k n y t

tede Medhjæ lpere) e r endog

flere end L andb ru gern e!

I dette Øjeblik lever d e r h e r i

D a nm a rk alene a f H andel, H aandvæ rk , Sam fæ rdselsvæ sen og In d u stri c. IVi 6 Mill.

M ennesker, m edens k u n 9 7 2 .0 0 0 er L and - og Skovbrugere.

I 1801 rum m e d e Kongeriget D a nm a rk 934.000 M ennesker, h v o ra f 737.000 levede

i L an d d istrik te rn e , de 197.000 i Byerne. I det siden da fo rløbne A a rh u n d red e h a r

By- og Land -B efo lkn ingen in dby rd e s fo rskud t sig saaledes, at d e r ved Fo lk e tæ llin

gen i 1901*) levede 938.000 i B yerne og 1,527.000 p aa L andet, tilsamm en 2,465.000.

Medens L andbe fo lkn ingen altsaa er stegen til noget over det dobbelte, er Bybefolk

n ingen 4V2 Gange stø rre end ved forrige A a rh u n d red e s Begyndelse og udgø r nu

næ sten to Fem tedele (\ ) af L ande ts sam lede F o lke tal m od k u n lidt over een F em

tedel (V5) i 1801.

Ogsaa ude i selve L an d d istrik te rn e h a r im id lertid

B yerh verven e

b re d t sig, m e

dens selve Agerbruget e rnæ re r en stadig m in d re forholdsmæ ssig Andel af B efolknin

gen. I 1901 v a r F o rh o ld e t følgende: m edens L and - og Skovbruget i det

egentlige

D a nm a rk (excl. Fæ røerne), som alt ovenfor næ vnt, e rnæ red e ialt 972.000 M ennesker,

levede d e r af

H aan d væ rk og I n d u s t r i ......................... 690.000

H andel og S am fæ rd se l........................... 372.000

Tils. 1,062.000.

Alene dette enkelte Tal viser tilstrækkelig B y e r h v e r v e n e s eller de N æ r i n g s -

d r i v e n d e s n uvæ rend e Betydning i vo rt Fæ d reland . Som Maalestok fo r Vu rderingen

af dem i

social

H enseende skal det tilføjes, at af de næ vn te fire E rhv e rv sg rupp e r

beskæftigede

H a andvæ rk og In d u s tri 172.000

Medhjæ lpere, som forsørgede 221.000

H andel og Sam fæ rdsel

89.000

—

131.000.

ialt 261.000

M edhjæ lpere, som forsørgede 352.000

•) De følgende Tal fra den nys afholdte Folketælling (1901) ere velvilligst stillede til Raadig-

hed af Statens Statistiske Bureau.