166 / 225
152
K Ø B E N H A V N U N D E R E N E V Æ L D E N
m ed dets rige L adn ing , saa e r d e r lagt saa høj T o ld og K om sum tio n p a a alle in d
fø rte V arer, og e n h v e r no k saa ringe Forseelse b liv e r h a a rd t m u lk te re t, og »den Ne-
gotierende, som dog er Kongens U nd e rsaat, fa a r saa liden F o rtjen e ste , a t h a n næ ppe
k an v inde det, h a n skal betale S k a tte r og P aalæ g af«.
»Den H andel, som B o rgerskabet i fo rrige T id e r h a r h aft m ed B o n d en og L a n d
m an d en , e r n u m eget ringe, da de fleste B ø n d e r e r m o k sen u d a rm e d e , saa de ikke
fo rm a a r at købe Fisk, Sild, Salt, Klæde, Baj, S taal og Jæ rn , T in , K obb e r e lle r Mes
sing, en ten til sig, Kone og B ø rn eller til sin Avlings F o rtsæ ttelse, i M odsæ tn ing til
forrige T ider, da baad e H andels- og K ø bm an d e n h avd e s to r N æ rin g a f dem , m en
n u m ok sen ingen, da m ange p a a L a n d e t nu m a a lad e sig nø je m ed V and og B rød,
og selv det b a re B rød tit savnes og efterledes af mange«.
Ogsaa fo r K ræm m e rn e , d. v. s. D e ta ilh a n d le rn e e r det g aaet tilbage. Mange h a r
falleret, a n d re »har tru k k e t sig in d p a a K amm e rse r, saa at i adsk illige Huse, h v o r
tilfo rn v a r sk ø n n e K ram b o d e r, n u ses H ø k e r og P a ltebod e r« , og nog le s ta a r ledige.
Selv fo r de før saa mægtige Bryggere gø r de h a a rd e T id e r sig gæ ldende, dels p aa
G ru n d af, »at Omgangen, d e r h avd e fo raarsag et en Del sto re Om ko stn ing er, saa ha-
steligt blev hævet, K o n sum tio n en fo rhø je t og H e stem ø lle rn e afskaffede; d et h aa rd e ste
fo r dem er dog den strenge Inkv isition , den h a a rd e Bøde fo r en ringe Forseelse,
K roho ld e rn e s Ubillighed og den Skade, de tager a f U dbo rg en p a a Stok. S omm e af
dem d rives i S lutteriet, somm e u d af Byen, i S tedet fo r at i forrige T id e r en fattig
ringe B ryggersvend k u n d e saa tage til, at h a n p a a det sidste b lev Hs. kgl. Majestæ t
en vederhæ ftig U n d e rd an , S taden en fast Borger, som sv a red e S k a tte r og In d k v a r
tering og i Nøds T id k u n d e gø re T jeneste m ed L iv og Gods«.
Det v a r da sikk e rt ogsaa k u n et U d try k fo r T id e rn e s Ugunst, n a a r d e r i 1661
blev op re tte t en K omm ish and el, d. v. s. A uk tion sh and e l, og i 1688 blev in d re tte t det
en d n u bestaaende A ssistenshus, h v o r F o lk k u n d e la a n e P enge p a a P an t. Til at in d
drive sit T ilgodehavende k u n d e m a n fra 1684 m od en billig B etaling b en y tte to
K omm issionæ re r, d e r i det næ vn te A ar h avd e faaet Bevilling p a a at m a a tte betjene
F o lk »til In dm an in g e rs F o rk y n d e lse sam t p a a B en te u d e sta a e n d e P enge og b o rt
lejede Huse at opsige, eller dem , som en ten Penge p a a B en te eller H u se til Købs
eller Leje behøver, d erom at forstændige«.
E fter Krigens A fslutning frem kom d e r forskellige F o rslag til H a n d e len s og Sø
fa rten s F rem m e , og tre K øbmæ nd , V ilhelm E d ing er, A b ra h am K løeke r og H ans
Jø rg en Solberg, frem k om m ed et Fo rslag , d e r fa ld t i d en bedste J o rd hos Kongen.
Lige fra E nevæ lden s Ind fø relse h avd e d e r væ re t en s tæ rk B estræ belse oppe hos
Kongerne efter at gø re deres kongelige Hoved- og R esid en sstad saa rig og mægtig,
saa sto r og prægtig som muligt. Den sku lde i alle H e n se en d e r væ re Rigets M idt
p u n k t og L and e ts H jerte, — alt, hv ad d e r blev g jo rt fo r K ø b enh avn , m en te m an ,
kom i V irkeligheden hele L an d e t til gode og Nytte. K und e det lykkes a t skabe en sto r
k ø b en h a v n sk H andel, vilde d e r m ed det sam m e væ re lagt G ru n d v o ld e n til et rigt
H andelsliv i hele Landet. Og sku lde dette ikke slaa til, saa fik det væ re. H oved sa
gen var, at d en kongelige R esidensstad k u n d e blive en væ rd ig R am m e om k ring
K ronen s Bæ rer.
De næ vn te Mænds F o rslag gik da u d paa, at d e r sku ld e gives K ø b e n h av n E n e
re t p a a de saakald te »fire Species«, Salt, Vin, B ræ nd ev in og T obak . P a a G ru n d af
den hø je Told, d e r svaredes af disse V arer, d reves d e r n em lig et m eget betydeligt