169 / 225
N Æ R I N G S L I V E T 1 6 6 0 - 1 7 2 8
155
gen a f g rov e re Læ rre d e r, Baj og Soldaterk læde. De forskellige Regim entschefer fik
O rd re til at købe K læde til deres F o lk p aa Bø rnehuset. Stoffet v a r im id lertid ikke
saa godt, som m a n k u n d e ønske, og i 1671 fik derfo r selve Komm ercekollegiet og
M ed p a rtic ip an te r P riv ileg ium p a a at lave Klæde til Hæ ren. Det gik heller ikke efter
Ønske, og en K læ devæ ver fra Lybæ k fik da Privilegium p aa at ind rette et »U ldma-
m an u fa k tu r« i K væ sthuset p aa St. Anne K irkegaard, i det efter Guldm ageren B o rrh is
L a b o ra to rium benæ vn ed e »Guldhus.« Dette M anu fak tu r h a r bestaaet til de nyeste
T id e r som det m ilitæ re K læ d em an u fa k tu r i Rigensgade. E n Klædefabrik, som Regi-
DRONNING LOUISES BRO
m e n tsk v a rte rm e s te r V od ro f anlagde p aa sin Valkemølle ved Ladegaardsaaens Af
løb, R o senaaen , gik sn a rt ind igen, og u n d e r Pesten i 1711 brugtes E jendomm en Vo-
d ro ilu n d som P estlaza reth .
Man v ilde fo r en h v e r P ris gøre København til en Fabriksby . Det var sagtens
p a a F o ra n s ta ltn in g a f Komm ercekollegiet, hvis M edlemm er stedse sku lde »have deres
Id ræ t og T a n k e r d e rh e n vend t og dirigeret, hvo rledes M anu fak tu rer her udi L andene
vel k a n indrettes,« at d e r blev lovet store P rivilegier til de re fo rm erte H aandvæ rkere,
som v ilde ned sæ tte sig i Byen, og m an finder da ogsaa, at adskillige k lem m e d e
m ed fran sk e N avn e tog Borgerskab som S amm etm agere (Fløjlsvævere), Ivrepin- og
R askm agere og p a a K o rdu an s- og K n ip lingsm anu fak tu r. I 1680 ind ietted e Kongen et
S ilk em a n u fak tu r i Gu ldhuset, der sku lde forsyne Hoffet og alle F o rn em m e m ed
Silke, F lø jl og Gyldenstykke, og det blev in d røm m e t Borgerfolk og uadelige, hvad