170 / 225
156
K Ø B E N H A V N U N D E R E N E V Æ L D E N
de ikke h av d e haft L ov til tidligere, at bæ re K læ der a f h jem m e g jo rt Silke, m ed en s
Hoffet og Adelen fik O rd re til ikke at bæ re u d e n la n d sk e Stoffer, m en fo rsy n e sig
m ed L and e ts egne F rem b rin g e lse r, — det h ja lp a lts am m en intet. R egeringen gav K ri
gen Skylden for det uheld ige Udfald a f dens B e stræ b e lse r: »Hvorvel vi siden vores
Regerings T iltræ de lse h a r a lle rn aad ig st haft sæ r Om sorg for, hvo rled e s M a n u fa k tu re r
i vo re R iger og L a n d e k u n d e ind fø res, tiltage og flo rere, ikke d e sm in d re fo rn em m e
vi, at samm e vo res v e lm en end e F o rsæ t fo rm ed e lst in d fa ld e n d e K rig ikke saa fu ld
k om m e n h a r k u n n e t n a a sit Maal, som m a n y v e l h avd e ønsket«. Men R od en til
U lykken gik sikk e rt dyb ere ned.
D er v a r im id le rtid ingen Mangel p a a fo retag somm e Fo lk . 1660 b lev d e r op re tte t
et Sæbesyderi, 1663 et S tivelseværk, 1665 et T o b ak ssp in d e ri, 1672 en F a b rik a f T o
b ak sp iber, 1673 et L u n te sp in d e ri, 1683 et D am a skvæ ve ri, 1688 et G lasm ageri, h v o r
d e r ikke b lo t lavedes Y induesglas m en K rystalglas og Spejlglas, k o rt sagt, K øben
havn s F rem g ang som F ab rik sb y syntes at væ re en a fg jo rt Sag og begejstrede den
modige og trofaste B irk e rødp ræ st, H e n rik G erner, til en poetisk Udgydelse:
-f
For nogle faa Aars Tid man maatte Holland slette,
for Sæbesyderi, hvorm ed man skulde tvætte
et skidet Klædebon, men nu i København
man gør det vel saa godt til en og hver Mands Gavn.
Vi O liemøller har, ti Sæben selver Roger,
vi har og bedre Køb, ti borte er al Aager,
her ser man, hvad det er at vide Kunsten ret,
det giver dog Profit, og ej for højt er sæt.
Her og er Stivelsværk, her Limværk er paa Gænge,
her er Glaspusteri, dog det har væ r’t her længe,
det ej saa nødigt er, af Sølv det bedre Grud
end af det skøre Glas man drikker Skaalen ud.
Salpetersyderi er ogsaa her indrettet,
Jærnværk ved Helsingør man bringer paa Tapetet.
Man finder herlig Erts, man sm eder straks derhos
adskillig Vaaben, som fortjener Lov og Ros.
I vore Fædres Tid vi Lybæk og besøgte
om deres Korduan, men ej vort Gods forøgte,
nu er det her i Rrug og meget andet mer.
Det v a r n u i V irkeligheden ikke saa g lim rende, som det tog sig u d p a a P ap iret.
Sæbesyderiet p aa C h ristian sh av n gik efter 10 Aars F o rlø b i S taa, og det fo rsta a r
m an godt efter den Betegnelse, dets T ilv irkn ing fik, »den er s tin k en d e og 40 pCt. d y re re
end god, u d en lan d sk Sæbe«. S enere kom det dog i Gang igen og fik tillige m ed det
1674 i Magstræde i K øb enhavn op re tted e Sæbevæ rk ogsaa T illadelse til at d riv e Olie
m øller. I 1682 fik de en betydelig F o rre t, idet det i dette A ar blev fo rb u d t a n d re at
in d re tte Sæbesyderier ligesom at ind fø re frem m e d Sæbe i D a nm a rk og Norge. »Kry-
stalm anu fak tu ret« eller G lasvæ rket vilde im id le rtid slet ikke gaa, lige saa lid t som
S alpetersyde riet eller de første »L imvæ rker« og »Stivelseværker«. E n re t in d b rin g en d e
Næringsvej v a r M ø lleindustrien, d e r d reves m ed V e jrm ø ller p a a B a s tio n e rn e og uden
to r Po rtene. Men den blev fo rb u d t i 1690 fo r at h in d re de m ang e U nd e rslæ b ved
K on sum p tionen . Sam tidig blev de m ange p riv a te H e stem ø ller, som sæ rlig havde
væ ret i B rug i B ryggergaardene, ogsaa og a f sam m e G ru n d fo rbud t. F o r at B o r
gerne k u n n e faa deres K o rn m alet blev det tillad t en M and at in d re tte seks Heste