187 / 225
H A N D E L OG S Ø F A R T 1 7 2 8— 1807
173
tion , en d at b ind e det samm en m ed Hyssing. B roen selv skildres ved samm e Tid
som saa brøstfæ ldig, at »den ikke ud en største F a re k an befares af Vogne.« Um id-
d e lb a rt Sønd en fo r K n ippelsb ro laa stadig »Havfrugrunden« og h ind red e Sejladsen,
og lige ud en fo r T o ld b o d b om m en m aatte Skipperne tage sig i Agt for et gamm elt
s u n k e t V rag m ed ikke m ere end to Fod Vand over sig.
Det tø rste Tegn paa, at der o p rin d e r nye og bed re T ider for Skibsfarten, er
Anlægget at en Dok. Hn saad an havde m an alt i 1681 begyndt at bygge p aa Bre-
m e rh o lm , p aa den vestlige Side af nuvæ rende P ed er Skram s Gade; m en A rbejdet
v a r b lev en opgivet, og det v a r først den af Søvæ rnet saa højt fortjente Grev D anne-
sk jo ld -Sam søe, hvem det lykkedes, om end m ed sto rt Besvær, at faa Sagen ført
ig enn em i A arene 1734—1739. Dokken, der blev indviet med sto r Højtidelighed 26.
Maj i sid stnæ vn te Aar, og som i lange T ider hø rte m ed til K øbenhavns største Se
væ rd igh ed e r, v a r i første Bække ind re tte t for Orlogsskibenes Skyld, m en blev ogsaa
b en y tte t til B ep a ra tio n af Handelsskibene.
Af m ere a lm en In teresse for Havnelivet blev H avnepo litiano rdn inge rne af 1744,
ved hv ilke de forskellige F a rtø je r fik anvist deres Liggeplads i Havnen. I M undingen
a f Byens gam le H avn, K analen langs Børsen, laa de store Skibe, som i det hele
taget k u n d e flyde ind, hv ad de sjæ lden kunde, før de var halvt losset, hvilke skete
i P ram m e ude m ellem Pæ lene. Vi h a r først i de sidste Aar set F in lapp ern e s store,
tøm m e rla sted e Skibe forsv inde fra denne P lads, i H ukket ved Børsen, hvo r de laa
m ed g amm e lt P riv ileg ium fra F red e rik II.s Tid. H er laa ogsaa de Skibe, som lossede
K o rn og Stykgods. In d e n for Ho lm ens Bro og hen til Højbro havde F a rtø je rn e
m ed Fetaille, tø rre t og saltet F isk, deres Plads. F iskerbaade og P ram m e sku lde ligge
til m ellem H ø jb ro og M arm o rb roen , altsaa ved Gammel S trand. I F rede rik sho lm s
K anal u d en fo r M arm o rb ro en sam t i Nyhavn fik B ræ ndeskuderne deres Liggeplads.
E ndelig blev H avnen Nord for Knippelsbro opm ud ret, og fra T o ldbodbomm en til
N y h a v n s Hoved blev der sat en Bække Duc d ’Alber, som de stø rre Skibe ku n d e
fo rtø je im ellem . Kystlinien ind en fo r var alt bleven reguleret i Begyndelsen af Aar-
h u n d re d e t ligesom H avnens Grænse m od Øst blev d ann e t af den saakald te »Hønse-
b ro« , d e r d an n e d e Skellet m ellem Handels- og Orlogshavnen. Im ellem Duc d ’A lberne
og H ø n seb ro en v a r der fra T o lbodbomm en til Nyhavns Hoved et Sejlløb paa 200
F od s B redde og 20 Fods Dybde.
Ovre p a a C h ristian shavn ssiden frem stod i Løbet af det XVIII. A å rhund red e ved
O p fy ldning den lange Bække »Pladser«, der h a r b aa ret forskellige kendte Handels-
m æ n d s N avne fra h ine Dage ned til vore Tider. Den nuvæ rende Ch ristiansho lm
v a r den ældste, op rindelig paabegynd t som M otzmands Plads. G røn landske Handels
P lad s tillige m ed K røyers og W ilders P ladser hed oprindelig B jørns Plads, efter den
b ek end te K øbm and And reas B jørn, der fik lillad e lse til at foi etage Inddæm n ingei
og O p fy ldn inger h e r i 1735. Derefter kom Asiatisk Kompagnis fo ian om talte 1 lads
s am t S ch im m e lm a n n s og F ab ritiu s’ Pladser. Syd for Knippelsbro fik Købm and Jan
v an Osten i 1748 T illadelse til at opfylde og inddæmm e A realerne om k ring den
gam le G rønn eg aard s H avn, hvorved Holms P lads og Tysk P lads fremstod, og helt
n ed e ved L angeb ro anlagde Rebslager og Sldbbygger Appleby sin P lads, m edens
B od enbo ff in d re tted e sig m ellem B jørns P lads og Christianshavns Vold; denne P lads
gik sene re delvis over til M arinen og delvis til den bekendte H am b ro og kaldes
e n d n u i vore Dage sn a rt Bodenhoffs, sn a rt H amb roes Plads.