183 / 225
H A N D E L OG S ØF A R T 1728—1807
169
a t fo rg lemm e, l e , P o rce llæ n og K rydderier, v a r den m indste Del. De sto re Mængder
ud fø rte s a tte r h e rfra over Lybæk og gik videre ned i Tyskland.
A siatisk K om pagn i havde sin Havne- og Bo lvæ rksplads sam t de an d re for en
s a a d a n V irk som h ed nødvend ige Værfter, Kølhalingspladser og an d re In d re tn in g e r
N o rd fo r K n ippelsb ro , altsaa m ellem n uvæ rend e B rogade p aa C h ristianshavn og
d en sto re P lads, p a a hv ilken Dokken, hvo rom m ere siden, i 1739 blev anlagt.
K om pagn iets m o n um e n ta le K on to rbygn inger ud til S trandgade blev først opført u n
d e r F re d e rik V., i hvis Regeringstid dets egentlige B lom string falder. Men det syntes
dog strak s at vise sig, at hvad der ikke v a r lykkedes for det gam le ostindiske Kom
pagn i, sk u ld e lykkes fo r det ny Asiatiske, nem lig at sejle m ed V inding og Fo rdel,
tro d s F o rlis og Uheld. A llerede i 1733 h edd e r det, at »den asiatiske H andel er fast
den eneste, h v o ra f D a nm a rk nu k an rose sig at have nogen Fordel.«
Det Vestind isk-Guineiske Kompagni, der til T rod s for E n eretten til at drive
S u k k e rra ffin ad e ri, havd e fø rt en re t kumm erlig T ilvæ relse— uden dognogen Sinde
helt at gaa i Staa — fik om tre n t p aa samm e T id frisk Vind i Sejlene, da det i
1733 lykkedes det at af købe den franske Regering den frug tbare 0 St. Croix. Den
ko stede K om pagn iet 750,000 F rcs., h v o ra f Kongen, noget m odstræ bende, laan te det
40,000 Rdl. T il T rod s fo r P rivilegium p aa at bortspille P lan tager derud e ved L o t
teri, p a a at slaa Mønt og p a a at raffinere Sukker h edd e r det sig dog, at Kompagniet
h av d e sin stø rste F o rd el ved S lavehandelen paa Guineakysten.
R egeringen h avde dog ogsaa Fo rstaaelse af, at det kunde betale sig at kny tte
H a n d e lsfo rb in d e lse r m ed an d re og næ rm ere Lande, hvo r Fo rtjenesten mulig ikke
k u n d e blive saa stor, m en hv o r paa den and en Side R isikoen v a r m ind re, Sejlad
sen k o rte re og ikke saa eventyrlig. Christian VI. sluttede i 1742 en H and elstrak tat
m ed F ra n k rig , h v o r B ern sto rtf med Iver arbejdede paa at skaffe et Marked for den
n o rsk e F iskeexpo rt, og arbejdede derefter med Held paa at sikre den danske H andel
en fast og sik k e r Stilling i M iddelhavet ved at slu tte T ra k ta te r m ed den m est frygtede
a f de n o rd a frik a n sk e Sø røverstater, nem lig Algier. Det lykkedes ogsaa u n d e r hans
E fterfø lger at faa sluttet T ra k ta te r m ed Regeringerne i Neapel og Genua sam t med
alle S ø rø v e rsta te rn e og selve den ty rkiske Sultan. Denne paatog sig endog at sørge
for, at R øv e rsta te rn e ov erho ld t de Fo rp lig telser lige over for danske Skibe, som de
h av d e p aa taget sig m od re t betydelige L everancer at Tovvæ rk, Tjære, K rud t og Ka
n o n e r m. ni.
Medens d e r saaledes aabnede sig Udsigt til nye H andelsfo rb indelser m od Syd,
v a r det ikke lang t fra, at enkelte af de gam le oppe i det høje Nord v a r ved at gaa
ind . Det v a r gaaet i den G rad tilbage m ed den g røn landske H andel, at Christian
VI. i Begyndelsen a f sin Regering næ rm est v a r stem t for at opgive den og lade
K o lo n ie rn e skytte sig selv. Hans Egede fik ham im id lertid ved at henvise til Mis
sionen til at opgive d en n e Tanke, og »Besejlingen«, Betten til at sejle og hand le paa
G rø n la n d , blev 1734 overd raget en københavn sk Købm and, Jakob Severin. Man var
dog strak s k la r over, at d e r ikke vilde væ re Guld at hen te ved den Sejlads og
lovede Severin et aarlig t T ilskud paa 2000, senere hen paa 5000 Rdl. af Hensyn til
M issionens Vedligeholdelse. Og Severin kund e bruge baade disse I enge og alt, hvad
det lovede »p erp etu erend e Lotteri« mulig kund e kaste al sig, thi h an m aatte u d iu ste
sine F a rtø je r som Orlogsskibe og føre en fuldstændig Søkrig m ed de ho llandske
Skippere, d e r b aad e v a r H andelsmæ nd og Fiskere, og som ikke lod sig im ponere