179 / 225
H A A N D V Æ R K
165
re d e h am sit ydm yg t affattede Andragende, m en sam tidig dristede h a n sig til at til
bagegive Kongen den kgl. F o ro rd n in g
0 1 1 1
Lavenes og Zunftens Ophævelse. Ved
S iden at saaledes at kassere Kongens Lov, havde h a n tillige »ladet sig fo rm æ rk e
m ed o p rø rsk e Ord, at h a n vilde tale for Folket, h v o r hø jt det end sku lde koste«.
K ø b enh avn s dygtige P o litim ester Claus Rasch, der førte an im od L av scerem o
n ie rn e , som h a n betrag tede som d umm e og taabelige B arnagtigheder, erk læ rede, at
fo r h v e r Dag, Mester S tenbuk sidder som O lderm and , udskydes den endelige O rd
n ing a f Lavsvæ senet. »Ti d enn e Mand m ed sin Snak og Svats er kap ab el at bringe
T u s in d e r i G alskab og U lydighed m ed sig . . . . og er det m est at un d re s over, at
h a n som E d e rs Majestæts Vasal, b arn efød t h e r i Sjæ lland, saa ivrigt — sine egne
L a n d sm æ n d til F o rag t — forfægter de tyske Stæders Vedtægter, hvilke h an dog efter
B ere tn ing a ld rig skal have set engang . . . . og falder i sa a d an t Galskab, at (ville
p a a s ta a at) den Snedkersvend , d e r ikke er behøvlet og slige unyttige Vedtægter
(nem lig de zünftige) ej efterlever, ikke (skulde) k u n n e gøre lige saa godt et Stykke
A rbejde som en Dosm er, der ti Gange ku n d e væ re døb t og behøvlet.«
M ester S ten b u k opn aaed e im id lertid at blive en M arty r fo r sin Sag. F o r sine
o p rø rsk e og u ro lige Ord blev h a n p u tte t 1 Fængsel. Da h a n havde siddet der i to
Aar, v ilde Kongen ben a ad e h am og tillade h am at træ de ind i Lavet igen, m en
fø rst sk u ld e h a n dog skriftligt til Kancelliet og m und tlig t p aa R aad stuen og p aa
Bytinget erk læ re , at h a n fo r F rem tid en vilde holde sig i Ro. Det k u n d e den gode
M and ikke b ekv emm e sig til. Fængselsdø ren blev p aa ny lukk et fo r h am , og h an
sad n u fængslet i hele elleve Aar. F ø rst i 1699 slap h a n fri, uden nogen »ydmygende
Afbedelse«, m en m ed et sim pelt Paalæg fra Magistraten
0 1 1 1
at ho lde sig i sømm elig
S tilhed.
P a a een Maade k u n d e im id lertid Regeringen komm e L avene til Livs, nem lig ved
at give Mestre, fremm ede og danske, i forskellige H a an d væ rk sb ran c h e r Lov til at
tjene deres B rød ud en for Lavene, altsaa ud en at k u n n e blive regnede for B ønh aser
og F u sk e re . Og dette M iddel beny ttede den sig af i stigende Grad, isæ r efter Pesten
1711, da Manglen p aa H aandvæ rk ere atter blev følelig. Der dukk ed e til Lavenes
sto re F o rb itre lse F r i m e s t r e op alle Vegne. Man kund e længe nok b e ra ah e sig paa,
at det v a r stik im od S tadens F rih e d e r og Rettigheder, m en de vejede ikke synderligt
til m ere. Og endelig k u n d e Regeringen ved at paabyde Nedsæ ttelse i F o rd rin g e rn e
til M esterstykkets Væ rdi b idrage til, at det blev lettere fo r Fo lk ud en F o rm u e at
k om m e in d i Lavene. Ti det v a r efte rhaanden — som nogle H und red e Aar i h o r
vejen — blevet til, at Lavsm estrene for at udelukke K o nku rren ce og selv væ re H e r
re r over, h v o r m ange Mestre der m aatte arbejde i Byen, havde sk ru e t F o rd rin g e rn e
0 1 1 1
M esterstykket til Vejrs, saa det for m angen dygtig Svend v a r um u lig t at blive
Mester, fo rd i h a n m ang lede den Sum , der var nødvendig, n a a r h a n sku lde lave sit
Mesterstykke.
III.
NÆR INGSLIVETS UDVIKLING 1728-1807.
C h ristian VI.s ko rte Regering staa r i Reglen for den alm indelige Bevidsthed som
A bso lu tism ens egentlige T idsalder, dens B lom stringsperiode. Den kongelige Enevæ lde
fik i den sit m est i Øjne faldende U d tryk i den p rag tfulde Kongeborg, som C h ristian
VI. eller re tte re h an s D ronn ing , Sofie Magdalene, lod opføre. I Størrelse, P rag t og