258
rtirtg fyaobe. Sriumferenbe brog nu 51. fin SBei, men Ijan mente bog,
at ber enbnu maatte en prøøe til, for at bet pbertigere funbe fon*
ftatereg, fjOor oanffeltgt bet Oar at bliøe arrefteret i ben gobe ©tab
Æjøbenfyaon.
Efter at fyaOe fltjttet nogle ©filte, ringet paa ©abefloffer,
funget og pebet, uben at bet aarøaagne politi oar bragt i SeOægelfe,
begab fennerne fig enbelig tjen i ben faafatbte SEbleffioeftub i en
lao ©tue i pileftræbe. Set førfte, be gjorbe, oar at løfte ©abebøren
af og fcette ben faatebeg, at ben maatte falbe Oeb bet lettefte
©tob. Serpaa gif be inb i stubben. Senne fyolbteg af et Pa r
gamle Samer, fyøoraf ben ene paa ©ritnb af ben fjerbuff, ber
fmtjffebe fyeitbeS £appe, bleo falbet „Slanefyeften". |>un fjenbte
k.r
og ba fyun faae fjant trcebe inb, fif Ijtm mørfe Slnelfer. SiSfe gif
fnart i Øpffytbetfe. En ælbre 9Jcanb fab i et jorite af ^ærelfet og
fornøiebe fig meb en portion SEblegrøb meb faaremætf. SI. gif Ijen
til fjant, fpurgte fjant meget fyøflig, fyøab bet oar, fyan forltjftcbc fine
©pifeorgatter meb, og ba fyan fyaobe faaet bet forte ©oar: „SEble*
grøb meb faaremælf", anbragte fyan fine fingre i 9JMfen for at
fmage berpaa og fagbe: „ io ganffe rigtig, bet er faaremætf, men
benne SDfølf pagfer ogfaa ganffe fortræffelig tit Ser eg fiooeb, min
ærebe £erre!" £icrooer bleo ben tiltalte, font man jo tet fan tænfe
fig, meget Oreb, Ser opftob en ©trib, fyoort ba ogfaa Samen meb
f jerbuffeit btanbebe fig, ibet fyun fanbt bet uforffammet, at fyenbeg
©jæfter bleOe fornærmebe, og ba
reptieerebe paa en sI>caabe, ber
Oar frænfenbe for ben gamle Sames ^ærbigfyeb, og tfær ba fyun bleo
betttlet fom „kanefyoppe", ftormebe fyun ub for at ffaffe fat paa
SSægteren og falbt, faa lang fyun oar, meb ben tøgftaaenbe S ør.
Sften fyurtig font fyun op og forlangte af SSægtereit, ber font til Oeb
©tøien, at fyan ffulbe arreftere DiottgfyebSforfttjrrerne. Sette ftreb
mob fyang in f t r u j ; bet Oar fyam forment at gaa inb i pufene; flulbe