FraGamleKongensKjobenhavn

261

Oæffe for megen Øpfigt — mcm fan jo albrig oibe, f)0ab ber fan

ffe, for ®jøf>enf)aOnerne Ijolbe bog meget af ©tatuen, IjOor grim ben

enb er — tjar man beftuttet, at ben ffal ffaffeg bort i een 9?at.

Sroer S u nu, at S u fan paatage S ig bette 5trbeibe? paa penge

fontmer bet iffe an." SJiurmefteren, Der meb fpænbt Øpmærffomtjeb

t)aobe t)ørt paa benne meb bet ftørfte 9lloor forebragne fortætltng,

erflærebe efter nogen SBetænfnittg, at Ijan oilbe forpligte fig ttl at

ubforc Strbeibet, naar bet ffutbe ffe. „Serom maa S it tale nteb

©ternamt," Oar ©oaret. — „SDceb9ttinifteren?" — „Sa, meb 9Jttnifteren.

9J?en berOeb er ber en Sing at iagttage, font jeg maa lægge Sig

meget paa fjerte, ©agen er, fom S u jo fan oibe, af en meget

belifat Statur; berfor oil ben gamle ©temann Ijaoe en SOcartb for fig,

paa

Saityt)eb og SiSlretion l)att fatt ftole. 9?aar S u gaaer op

tit fjant — bet fan S u gjøre imorgen formibbag — og S u faaer

StubienS, og tjan fpørger out bit SiaOn og bit SErtnbe, ffal S u blot

fige: „Seg er Sftanben." StnftiUer tjan fig nu ttotbenbe for at prøoe

Sig, ffal S u fun Oebbtiøe at fige: „Seg er SRanben," og laber tjan

ttlfibft, fom om tjan blioer oreb, ffal S u blot oebbtioe nteb at fige:

„Seg er Sftanben." ©aa ffal S u fe, at S u faaer ben rigtige 23effeb.

hatt fjar ba faaet 33eoi§ for, at S u er en rigtig gammel .9iæo, ber

iffe laber fig fange."

Senne

kompliment

falbt i ben bebfte iorbbunb, og Sfturmefteren

erftærebe fig bereboiltig tit næfte Sag at gaa til ©temaun. SL oar

titfrebS bernteb og (lent)ttcbc Seiligfjebett til at

anmobe

SOt'urntefteren

om et $ orffitb af IjatotrebfinbSttjøe 9tig§bater

paa

ben betingebe Sufør,

fom beune ba ogfaa

i forOentning

om en gob

fortjenefte

beoilgebe

fjant. Gn

laffe sJitjittffoin

t il

at brtffe

paa

et gobt Itbfatb befeglebe

ØOerenSfomften.

Sen næfte Sag løb SJhtrmefteren fig metbe til SlubtenS t)0§

ben gantte SJimifter. Sjeneren oilbe Ijatt paa ingen Sftaabe fige fit