260
(Samtale. Sen ene, en I)ot brebffulbret sDianb meb et Sattyranfigt,
uar ben fyalte k., ben Slnben, en unberfætfig perfon meb et gob-
mobigt, men
iffe Otbere
ftogt Slnfigt, faae ub fom en øelfjaøenbe
^aanboærfer. Samtalen førteé fagte meb
IjOiffenbe
Stemme. „Sa,
fom fagt," oebbleø k., „bet er et meget tugtigt Slrbetbe, jeg tjar i
kommtéfion at ffaffe en paaltbelig og fremfor Sllt en taos SLftanb
til, og ber oil
iffe
blioe fparet paa SfiEingen, naar bet fun blioer
ubført i en Ruf. S u tjar Oel en l)et Se l Slrbeibere at raabe oOer?"
— „Seg ffat ffaffe faa mange, fom ber beljoues, og at jeg fan Oære
tau§, bet Oeeb S u ," foarebe Sfturmefteren — tlji bet oar en faaban
— meb ben ftørfte Rtjégjærrigljeb i alle 9røner. — „Set oeeb jeg",
foarebe k., „og berfor Ijar jeg ogfaa' Ijenøenbt mig til S ig ; men
gororb btjber ingen Srætte, ben ene Apaanb oaffer ben anben, og
bin gortjenefte bliøer ftor". — „Seg forftaaer, jeg forftaaer, paa en
gob Sufør ffal bet iffe fontme an". — „Sa, ja, men bet er bog
bebft at Ijaoe en ren Slftale", mente k., „unber et par ^mnbrebe
Saler fan bet iffe ffe. Se r er bem, fom Oiftnof gjerne oilbe gioe
fire ^unbrebe, naar be blot funbe faae Slrbeibet."
9Kurmefteren erflærebe fig ba 0illig til at gaa inb paa 93e*
tingelfen, tjuis Sagen ftob fjant an, og efter at k. fjaøbe feet fig om
for at oøerttjbe fig om, at Sngen turebe, betroebe tjan fin 93en
Sammenfjængen. „Su fjenber jo (Stjriftian ben gemtes Statue paa
kongen§ Rtjtoro; man figer, at bet er Sloinb, ber oriber fig unber
§eftenS gob, men bet er SSrøot. ©ub og |)0ermanb oeeb, at bet
er Soenffen, ben træber paa. Sen Statue fjar berfor længe oæret
en Soru i Soenfferneå Øine, og ber er ffreoet flere ©ange §ertif
for at faae ben bort. 93or konge Ijar iffe oiEet gaa inb berpaa;
men titfibft er benne (Sari So i)an, benne 93ernabotte bleoen faa nær*
gaaenbe, faa truenbe, at man fjar troet for grebenå Sftytb at burbe
gioe efter. Statuen ffal nu ffaffeS bort, men for at bet iffe ffal