![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0031.jpg)
27
1904 tilstaaet Rejselegat paa 1000 Kr., samt senere Støtte fra det
Classenske Fideikommis, havde Penge nok til en fleraarig Uden*
landsrejse. Den førte mig 1904 til Dresden, 1905—1906 til Mün*
chen og Zürich og 1907 til Frankrig. I Dresden studerede jeg
ved Europas dengang største statsvidenskabelige Bibliotek
(Gehe*Stiftung); i München ved Maximilian Universitets Stats*
videnskabelige Seminar under Ledelse af de berømte Professorer
Lujo Brentano
og
W. Lotz;
i Zürich under Professor
Herkner
og
i Frankrig under Professor
Levasseur.
Ved Siden af disse statsvidenskabelige Studier, hvis fore*
løbige Endemaal skulde være en Doktordisputats om Befolk*
ningsspørgsmaalet, afsluttede jeg min Uddannelse som Musiker
ved et Kursus i Musikens Formlære og Kompositionsteori hos
ingen ringere end den bekendte tyske Komponist
Felix Draeseke,
der regnedes for en af Tysklands største Musikteoretikere. Han
viste mig en overordentlig Interesse og gav mig ved Afslutningen
følgende korte, men fyndige Vidnesbyrd: »A f Hr. WiethiKnud*
sen vil man engang faa Kompositioner, der udmærker sig ikke
alene ved Egenart, men ogsaa ved Skønhed«. Jeg vilde næsten
ikke tro mine egne Øjne, da han gav mig disse Linjer, men hans
endnu i Dresden levende Enke, som jeg ifjor besøgte, fortalte
mig, at han ofte til hende havde omtalt mig som den bedste
Elev, han havde haft. Hvorom alting er, skaffede denne Anbe*
faling mig straks Forbindelse med det verdenskendte Firma C.
F. Kahnt i Leipzig, hvor mine første Kompositioner (4 Sange for
Mezzosopran) udkom allerede 1905, og hvor ogsaa mit sidste
trykte Arbejde (Strygekvartetten i E*moll) er fremkommet
(1927). løvrigt forbigaar jeg her ganske min Virksomhed som
Komponist, idet jeg herom maa henvise til andet Bind af nær*
værende Livserindringer. Læseren ved fra forrige Kapitel, at
det i Skoletiden var min Drøm at blive Musiker. Men heri fandt
jeg ingensomhelst Støtte hverken i min Familie eller blandt mine
Venner, som med Rette kunde mene, at det var en haabløs
Livsbane for en ganske ubemidlet ung Mand. Dertil kom de
Betænkeligheder, som jeg selv fik ved at stifte Bekendtskab med
den nytyske Musik og den allerede da for en lydhør Iagttager
kendelige »Modernisme«. Jeg anede og frygtede, at den kom*