Previous Page  31 / 117 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 31 / 117 Next Page
Page Background

27

1904 tilstaaet Rejselegat paa 1000 Kr., samt senere Støtte fra det

Classenske Fideikommis, havde Penge nok til en fleraarig Uden*

landsrejse. Den førte mig 1904 til Dresden, 1905—1906 til Mün*

chen og Zürich og 1907 til Frankrig. I Dresden studerede jeg

ved Europas dengang største statsvidenskabelige Bibliotek

(Gehe*Stiftung); i München ved Maximilian Universitets Stats*

videnskabelige Seminar under Ledelse af de berømte Professorer

Lujo Brentano

og

W. Lotz;

i Zürich under Professor

Herkner

og

i Frankrig under Professor

Levasseur.

Ved Siden af disse statsvidenskabelige Studier, hvis fore*

løbige Endemaal skulde være en Doktordisputats om Befolk*

ningsspørgsmaalet, afsluttede jeg min Uddannelse som Musiker

ved et Kursus i Musikens Formlære og Kompositionsteori hos

ingen ringere end den bekendte tyske Komponist

Felix Draeseke,

der regnedes for en af Tysklands største Musikteoretikere. Han

viste mig en overordentlig Interesse og gav mig ved Afslutningen

følgende korte, men fyndige Vidnesbyrd: »A f Hr. WiethiKnud*

sen vil man engang faa Kompositioner, der udmærker sig ikke

alene ved Egenart, men ogsaa ved Skønhed«. Jeg vilde næsten

ikke tro mine egne Øjne, da han gav mig disse Linjer, men hans

endnu i Dresden levende Enke, som jeg ifjor besøgte, fortalte

mig, at han ofte til hende havde omtalt mig som den bedste

Elev, han havde haft. Hvorom alting er, skaffede denne Anbe*

faling mig straks Forbindelse med det verdenskendte Firma C.

F. Kahnt i Leipzig, hvor mine første Kompositioner (4 Sange for

Mezzosopran) udkom allerede 1905, og hvor ogsaa mit sidste

trykte Arbejde (Strygekvartetten i E*moll) er fremkommet

(1927). løvrigt forbigaar jeg her ganske min Virksomhed som

Komponist, idet jeg herom maa henvise til andet Bind af nær*

værende Livserindringer. Læseren ved fra forrige Kapitel, at

det i Skoletiden var min Drøm at blive Musiker. Men heri fandt

jeg ingensomhelst Støtte hverken i min Familie eller blandt mine

Venner, som med Rette kunde mene, at det var en haabløs

Livsbane for en ganske ubemidlet ung Mand. Dertil kom de

Betænkeligheder, som jeg selv fik ved at stifte Bekendtskab med

den nytyske Musik og den allerede da for en lydhør Iagttager

kendelige »Modernisme«. Jeg anede og frygtede, at den kom*