MitVidenskabeligeLivsDrama

de Ord: »Hvad Stemningsindtrykket hos Tilhørerne angaar,

udtrykte en statsvidenskabelig Lærd sig saaledes: »Einarsen

er dygtig, men lider under sproglige Vanskeligheder, medens

Pio er vel dogmatisk. Birck er absolut den interessanteste

og mest subjektive, medens Warming — maaske faar Docent*

pladsen«.« Udfaldet af Concurrencen var («Berlingske Tid.«

f. 23de Jan. og »Politiken« f. 24de), at Hr. Warming indstil*

ledes af to af Dommerne, Prof. W. Scharling og H. Wester*

gaard, der, saasom de vare Professor*Sønner, havde særlig

Grund til at overholde den ved Universitetet gjældende Lov

for Vekslen af de iøvrigt lidet vekslende Generationer, me*

medens Dr. Einarsen indstilledes af de øvrige to Professorer,

Prof. H. Matzen og MunchsPetersen, samt af de tre tilkaldte

Dommere, Professor Hamilton fra Lund, Conferentsraad

Falbe*Hansen og Generaldirektør Rubin«.

— »Der var kun een Hage ved dette Spil; det var f o r

fint: Ministeriet ansatte Dr. Einarsen«.

»A t Hr. Warming jun. maatte have Oprejsning, som det

hedder i Universitetssproget, var en Selvfølge. Han fik det

endog meget hurtigt, idet han under 1. April 1904 ansattes i

Statens statistiske Bureau, og vel at mærke øjeblikkeligt som

Contorchef.

Da Hr. Einarsen et Par Aar efter opgav sin Stilling her

og vendte tilbage til Norge, deltes hans Bestilling mellem

Hr. Warming og Dr. Birck, som man ikke godt kunde forbi*

gaa helt, saasom han i Mellemtiden var valgt til Medlem af

Folketinget«.

A t denne Sag ogsaa for mig kunde faa alvorlige Sider, fik

jeg kort efter at mærke paa en Maade, der kunde være blevet

skæbnesvanger for hele min Fremtid, om ikke alt var blevet

vendt til det Gode.

Som man ser af ovenstaaende, var Universitetet foreløbig

lukket for mig alene af den Grund, at der allerede fandtes to

yngre Docenter ved mit Fakultet. Jeg søgte da i Efteraaret

1908 den Post som Docent ved Landbohøjskolen, som Hr.

Warming havde haft siden 1901 (samtidig med at han var