MitVidenskabeligeLivsDrama

Grundighed de Misligheder, som Dr. Sørensen af lang videns

skabelig Erfaring mente at have konstateret indenfor en Del af

det matematisksnaturvidenskabelige Fakultet. Herom kan jeg

naturligvis ikke dømme, omend Dr. Sørensens Fremstilling af

den ellers saa højt fortjente Professor Japetus Steenstrups Over*

greb overfor forskellige Forskere gør et overbevisende Indtryk.

Men hvad han skriver S. 494—97 om Forholdene indenfor

den statsvidenskabelige Del af vort Fakultet stemte ganske med

mine egne Iagttagelser og Erfaringer og citeres derfor her:

»Den lystigste Concurrence, vi have haft, var vistnok

den, som afholdtes i Januar 1904 om et Docentur i Nas

tionaløkonomien. Allerede den 2. Juli 1903 meddelte »Vort

Land«, at der vilde deltage, »foruden d’Hrr. Dr. polit. L. V.

Birck og Dr. polit. Pio, ogsaa Cand. polit. Warming, Søn af

Professoren i Botanik, Hr. Warming. Chancerne er i dette

Øjeblik (altsaa et halvt Aar førend Concurrencen) for Hr.

Warming, der er en meget paalidelig og støt Mand«. Det

sidste var vel kun et Udtryk for, at han havde en meget

paalidelig og støt Protektion. Desuden meldte Dr. jur. E.

Einarsen1) sig til Concurrencen. Ved dennes mundtlige

Deel i Januar 1904 synes Hr. Warming ikke at have været

videre heldig paa Hippodromen, skjønt han var Univers

sitetets Favorit og desuden var i god Træning, saasom han

fra Nytaar 1902 var ansat som Docent ved Landbohøjskolen.

»Politiken« skrev saaledes den 19de om hans Foredrag: »I

alt dette var der meget, der forekom en ulærd Tilhører seb

følgeligt og næsten naivt, og man fik det Indtryk, at Hr.

Warming, hvis han i Forvejen havde Chancer til at gaa af

med Sejren — og det mentes almindeligt — da ingenlunde

havde styrket dem ved dette Foredrag«. Og dog staar han

paa »Politikernes Billede af ham med foldede Hænder. Paa

mig gjorde dette Billede nu et dybt Indtryk; thi det viste

mig, at Hr. Warming stolede paa et faderligt Forsyn«.

»Vort Land« af 20. Januar [1920] ender sit Referat med

*) En Nordmand, vistnok fra Bergen, hvortil han snart trak sig til*

bage som Sagfører, da han ikke kunde leve i Kjøbenhavn af

D o s

centurets Gage.