MitVidenskabeligeLivsDrama

ikke en Sjæl, som tænkte sig Muligheden af, at Landbrugs*

ministeriet kunde forbigaa mig. Men Hr. Warming havde i en

skriftlig Meddelelse til mig om Afstemningens for ham og hans

Protege højst ugunstige Udfald føjet den betegnende Sætning:

S a a h a r M i n i s t e r i e t O r d e t ! Da Ministeriet mig be*

kendt ikke siden 1866 var gaaet imod en Flertalsindstilling af

denne Art, forstod jeg, at der nu skulde spændes Ben for mig,

og i denne Nød henvendte jeg mig da til min gamle Lærer ved

Universitetet, V . Falbe*Hansen, der jo 1902 havde taget sin

Afsked og nu var Direktør for »Danmark«. Han bekræftede,

at der nylig havde været en Riis*Hansen nærstaaende Person

for at bevæge ham til at intervenere hos Landbrugsminister

Anders Nielsen til Fordel for Riis*Hansen. Falbe*Hansen havde

ikke alene blankt afslaaet dette, men udtrykkelig betonet, at

jeg ærlig havde fortjent den Post.

Men Riis*Hansens Parti fik da en anden Venstremand til at

sætte mig Lus i Skindpelsen. For at forstaa, hvilke Midler

man benyttede sig af, maa man vide, at jeg under mit treaarige

Ophold især i Tyskland og Frankrig ikke alene havde faaet

Ø jet op for den kommende europæiske Krigskrise, men ogsaa

skrevet nogle Artikler derom i det af

V. Vedel

redigerede »Til*

skueren« 1907. Da de er genoptrykt 1917 i mit udenrigspolitiske

Hovedværk: »Verdenspolitiske Kriser«, kan enhver kontrollere,

at jeg deri advarer mod den hjemme i Danmark gængse Tro,

at Tyskland ubetinget vil sejre i det tilstundende Opgør, og for*

udsiger, at Tysklands Politik vil drive Frankrig, Rusland og Eng*

land sammen i en ubrydelig Koalition, medens Italien kan falde

fra Centralmagterne i det afgørende Øjeblik. D. 4. Februar 1908

offentliggjorde jeg i »Politiken« en Kronik, hvori jeg til den an*

den Side o g s a a advarer mod de hjemlige Militæres Tillid til,

at den engelske Flaade kan hjælpe os i Krigens Begyndelse.

Udfra det praktiske Kendskab, som jeg fra min mangeaarige

Færden til Søs havde til de danske Farvandes Vanskelighed for

store Skibe, havde jeg endvidere (ogsaa i »Tilskueren«) søgt at

paavise, at Tyskland allerede i Begyndelsen af en Krig enten selv

vilde spærre Bælterne eller nøde os dertil. Skønt alt dette jo