43 / 117
A N D E N A K T .
A f det foregaaende vil enhver forstaa, at jeg tilbragte den
kort efter følgende Jul 1908 i en for mig ganske usædvanlig
deprimeret Sindsstemning. Jeg havde jo sat alt, hvad jeg ejede
og havde af Kræfter og Penge ind paa Videnskaben og, om jeg
saa maa sige, ogsaa erhvervet mig de »Mandarinfjer«, som vort
Universitet kunde give sin Mand, og dog kunde jeg ikke opnaa
selv en nok saa beskeden Stilling i mit Fædreland. Et Forsøg
paa at komme ind i Udenrigsministeriet mislykkedes ligeledes,
og hermed syntes alle Sunde lukket for mig hjemme, saa at min
eneste Fremtidschance laa i den svage Mulighed for at opnaa
en Stilling som Kontorchef i det internationale Landbrugsinsti*
tut i Rom, hvortil jeg, som før omtalt, havde indsendt en An*
søgning. Men der var, som Institutets danske Delegerede, Hr.
Kammerherre
K. Sehested,
meddelte, indkommet ialt 1200 Ansøg*
ninger til de syv Chefposter. Dog tilføjede denne mig velsin*
dede Mand, at han paa Grund af mine gode Anbefalinger baade
fra München og Paris ansaa mine Udsigter til at faa en af
Posterne for ikke saa ringe, naar blot jeg selv kunde rejse ned
og forestille mig for Institutets Myndigheder, som naturligvis
ikke kunde bedømme disse Ansøgere paa Grundlag af selv de
bedst beskrevne Papirbunker. En saadan Rejse kostede imid*
lertid adskillige Hundrede Kroner, som det paa det Tidspunkt
var mig umuligt at skaffe. Jeg tog da til Dresden, hvor jeg
endnu havde Venner fra mine gentagne Studieophold, og for at
Læseren kan forestille sig min Stilling, undlader jeg ikke at
tilføje, at jeg for at skaffe Rejsepenge hertil maatte pantsætte
7 Sølvbægre, som jeg havde vundet i Præmier ved de Kap*
sejladser, hvori jeg havde deltaget som Baadfører i Københavns