45 / 117
41
skræmme og fange de mange Røvere, som om Natten listede
rundt mellem Ruinerne for at plyndre baade Husene og de
Døde for alle Værdigenstande. A t den menneskelige Tilbøjelig?
hed til at berige sig paa andres Bekostning ikke engang gjorde
Holdt foran Døden, havde jeg aldrig tænkt mig, og det gav min
medfødte Tillid til Menneskene et Grundskud, som den aldrig
forvandt. Og det var maaske godt, for saa vidt som jeg derved
kom til at tage mig iagt ogsaa for de sociale Utopier, som
nationaløkonomiske Videnskabsmænd uden Menneskekundskab
ofte henfalder til.
Da det var umuligt at finde Logi i Messina, og da Hjælpe?
skibene i Havnen var overfyldte, boede jeg nogle Dage i
Taormina nogle Mil syd for Byen. Der fik jeg 8. Januar Tele?
gram fra en dansk Familie om at eftersøge den danske Maler
Tvede,
der Ulykkesdagen befandt sig i Messina og siden ikke
havde ladet høre fra sig. Jeg tog naturligvis straks til Messina,
og fandt snart hans Bolig ved Hjælp af italienske Soldater, som
jeg rekvirerede fra et af Krigsskibene. Men Huset var totalt
ødelagt og fyldt i anden Sals Højde af nedstyrtede Vægge fra
de omliggende Boliger, saa at det var umuligt at se eller høre
noget. Den stakkels Maler blev da ogsaa først fundet efter
min Afrejse, efter adskillige Dages Rydnings? og Gravnings?
arbejde paa det paagældende Sted. Ved denne og andre Lej?
ligheder gjorde jeg de danske Konsulater i Catania, Messina og.
Neapel nogle Smaatjenester, som jeg ikke regnede for noget,
men som vel alligevel er Forklaringen paa, at jeg nogen Tid
efter af den italienske Regering fik en Erindringsmedalje i Sølv
med tilhørende Diplom.
Derpaa rejste jeg til Rom, hvor jeg af den danske Konsul
Konow
blev meget vel modtaget, ligesom han ledsagede mig
paa det Besøg, som jeg ved den Lejlighed aflagde hos det ny?
stiftede Landbrugsinstituts Præsident, Grev
Faina.
Det viste
sig at være en ældre Mand med et elskværdigt Verdensmands?
væsen, og han var saa venlig at underholde sig med mig næsten
en Time. Samtalen foregik paa Fransk, da jeg vel paa Grundlag
af Metropolitanskolens solide Latin? og Fransk?Undervisning
kunde læse det italienske Sprog, men ikke tale det. Vi kom