44
lutter Undermaalere. Ved at forøge min Flid og min Aarvaagen*
hed lykkedes det mig dog at afværge hans Intriger mod mig,
indtil Sommeren 1911. Da afgik Professor
William Scharling
ved Døden, og dermed blev der et Professorat i National*
økonomi ledigt ved Københavns Universitet.
Det var i og for sig naturligt, at jeg benyttede denne Lej*
lighed til at søge tilbage til mit Fædreland, og jeg rejste derfor
hjem i min Sommerferie for at tale med mine Venner om For*
holdene. Det vidstes, at Docent Warming samt Doktorerne E.
Mackeprang og Axel Nielsen vilde søge Embedet, og jeg be*
høver ikke at forklare Læseren, at Warming i dette Løb var
placeret adskillige Meter fremme paa Banen, medens vi andre
stod »scratch«. Alligevel opfordrede Dr. Birck, som selv kort
iforvejen var blevet Professor, mig paa det ivrigste til at søge
Posten og deltage i Konkurrencen, hvormed han med Rette
kunde henvise til, at ingen af de andre havde en saa alsidig og
omfattende Produktion og Uddannelse. Jeg indvendte dertil, at
jeg jo allerede havde Erfaring for, hvor lidet dette nyttede,
naar Modparten blev protegeret af en lignende Koalition, som
den, der optraadte imod mig tre Aar før ved Besættelsen af
Docenturet ved Landbohøjskolen. V i talte en Julinat 1911 i
Timevis om dette, indtil han paa Hjørnet af Aarhusgade og
Østerbrogade, hvor han dengang boede, pludselig standsede og
sagde: »Ja, De har Ret, De er haardt handicappet; men derfor
lover jeg Dem, at hvad end Kliken finder paa, skal De faa en
Mindretalsindstilling, som har vasket sig«.
Kort efter blev Dommerkomitéens Sammensætning bekendt,
og det kan nok være, at den bekræftede mine værste Anelser.
Den bestod af følgende 9 Medlemmer: Professor Westergaard
som Formand, Departementschef Koefoed, Generaldirektør Mar?
cus Rubin, Juristerne Prof. Munch?Petersen og P. Jørgensen, Na?
tionalbankdirektør Emil Meyer, Prof. Birck samt Prof. Jæger fra
Oslo og Fahlbeck fra Lund. Som Gud og Hvermand vidste, var
Westergaard og Koefoed stemt for Warming (Koefoed dog nær?
mest for at blive af med Warming som Kontorchef i sit Bureau),
og Marcus Rubin vilde lægge hele sin Indflydelse i Vægtskaalen
for at hindre Valget af mig. A f de øvrige seks uvildige Medlem?
mer skulde jeg altsaa vinde de fem, for overhovedet at faa en