41 / 117
37
en Mand, som stod Riis?Hansen nær, men som dog fandt denne
Adfærd for grov; og Aaret efter fik jeg af afdøde Professor
Anton Thomsen
at vide, hvem den Venstrepolitiker var, som
paatog sig det Hverv, som Falbe?Hansen havde afslaaet; da han
lever endnu, skal jeg foreløbig fortie hans Navn. Jeg bærer
heller intet Nag til h am 1), thi han vidste næppe, hvad han
gjorde.
Saaledes gik det til, at Riis?Hansen i December 1908 alligevel
blev udnævnt til Docent ved Landbohøjskolen, og at jeg maatte
vente paa denne i og for sig beskedne Post, til han i 1919, mæt
af Embeder og Indtægter, opgav den. Imidlertid var min Forbi?
gaaelse saa usædvanlig, at Sagen vakte stort Røre i baade Ven?
stre? og Højre?Pressen. Landbrugsministeriet saa sig derfor
nødt til at offentliggøre baade Flertalsindstillingen for mig og
Mindretalsindstillingen for Riis?Hansen, og forsvarede sig med,
at Afgørelsen til Gunst for Riis?Hansen ikke var truffet af
videnskabelige, men af de pædagogiske Grunde, som Mindre?
tallet (ført af Warming) i Mangel af bedre havde ført i Marken
imod mig. Naturligvis maatte Offentligheden slaa sig til Taals
hermed; den forstod jo ikke, hvad der laa bag denne Sag, og
ene mod alle kunde jeg ikke dengang sætte min Eksistens paa
Spil ved at oplyse om Sagens virkelige Sammenhæng, som her
er sket.
Jeg kender dog mine Pappenheimere for godt til ikke at
vide, at de ikke alene vil forsøge »at benægte Fakta«, men at de
ogsaa paa ægte Farisæervis vil korse sig over, at jeg til Sand?
hedens Opklaring benytter private Samtaler, selv om de nu er
over 20 Aar gamle, og alene derfor ikke længer kan skade
nogen. Men selv har mine Modstandere baade dengang og
siden, som vi nedenfor skal se, benyttet p r i v a t e H e n v e n ?
5 J n
, ! Rns?Hansen, hvilket kan bevises af følgende Hændelse.
Da Rns?Hansen i 1923 som Meddirektør i Landmandsbanken var
blevet anklaget for Meddelagtighed i Bankens forfalskede Regn?
skaber, mødte jeg ham en Dag ved Frederiksholms Kanal. Jeg rakte
ham straks Haanden med en Beklagelse af, at Sagen havde taget en
saa ugunstig Vending for ham. Han takkede mig med den Bemærk?
nmg, at det gjorde ham særlig godt at høre dette fra mig.