192 / 208
183
P rins F e rd in and rejser paa Fredag, og jeg haaber nn ogsaa
nok, h an skal faa det m ed ...........
D. '26. Jeg tra f ju st Mejer, og h an raad te mig fra at skrive
til England, th i at det endnu kunde træffe Dig der, kunde jeg
ikke tro, og h a n sagde, a t h a n vidste af E rfaring, hvor skødes
løse de gerne er m ed a t sende Brevene efter de Rejsende; jeg
sender derfor dette imorgen til Paris, og Gud give, at det der
maa træ ffe Dig m un te r og tilfreds, og at Du m aa finde Glæde i
at læse disse L inier fra Din Mine. Vi h a r igaar afleveret P rin
sessernes Pokal, og idag er P rins Ferd inand rejst til Aarhus.
Jacobsen vil n u se a t faa Schm ucktrågeren [Smykkeskrinet]
færdig, th i F ick stringerer meget med at faa den, og saa skal
han (J.) til P rin s Christians Pokal. Imorgen skal han i Kon
genshauge for at faa Svanen op
Gud velsigne og være med
Dig! Kære Mand, saa sn a rt som Du h a r faaet dette Brev, saa
lad mig hø re fra Dig; Du kan nok tænke, hvor meget jeg læn
ges. Du k an være ganske rolig for Din Kone og for Dine Børn;
de ere alle vel og beder tusindegange at hilse deres kære Fader.
. . . . Lev nu vel, m in kæ re Jørgen, og vær forsikret om, at jeg
skal gøre mig al mulig Umage for med Kærlighed al beskikke
Dit Hus og med al Omhyggelighed sørge for vore Børn, og at
jeg altid forbliver Din Dig elskende Wilhelmine.«
Hvor lid t betyder dog et Aarhundredes Afstand i saadanne
menneskelige Forhold! Men værd at mærke er det, i Modsæt
ning til megen Tale om Kvindernes Underkuelse i ældre Tider
og Frigørelse i vore, hvorledes her en H u stru staar bevidst som
sin Mands ligestillede S tedfortræder med fuldt Ansvar for Hus
og Forretning.
Paris d. 21de Juni 1837.
»Kæreste bedste Kone!
Du k an vel tænke Dig, hvor kæ rkomm en Dit Brev af 26.
var mig, som jeg modtog her i Paris. Den første Dag nægtede
de hos M inisteren, at der var kommet Brev, men om anden
Dagen fand t de det. Jeg begriber ikke, hvor Du kunde spørge
nogen til Raads, om Du skulde skrive til London, da Du nylig
havde faaet m it Brev, hvori jeg skrev: Du kan gerne sende det