199 / 208
190
»Kære Kone!
Du h a r efter m it sidste Brev sku llet ventet Brev fra mig
for 8 Dage siden, th i da troede jeg, at vi var rejst herfra, m en
jeg h a r væ ret syg, og derfor h a r vi m aa tte t vente 8 Dage. Naar
jeg und tager T andp inen og den daarlige Haand, h a r jeg in d
vendig befundet m ig særdeles vel den hele T id i Udlandet, og
især h a r jeg bestandig sørget for, at jeg ikke skulde faa m in
Mave fordæ rvet; m en dog skulde det ske den samm e Dag,
som jeg løb for at faa vores Passe i S tand; jeg tro r, et S tykke
Melon gav Anledning dertil, og for megen Anstrengelse fo rvæ r
rede det. I seks Dage h a r jeg h a ft en overordentlig D iaré og
In flamm ation i Maven og m aatte d rikke ko ld t Vand hele D a
gen. P a a tred je Dagen var jeg saa m at, at jeg næppe kunde
gaa, og det h a r pillet mig dygtig af. Schwartz h a r m aa tte t løbe
Æ rin d er for mig, og H jo rt havde den Bestilling at varm e Ser
vietter i Kam inen. Nu er alt godt igen, og paa Søndag den 1ste
Aug. rejser vi til Bryssel. Vi havde i Forvejen ondt ved at
bestemm e os, om vi skulde blive denne Uge for at se Julifesten,
m en vare dog bievne enige om at rejse, da ingen af os synes
m ere om Parisernes F jas. Den første Festdag blev til intet,
da Kongen ikke m ere tør lade sig se ved Revuen; den anden,
som er Sørgefest, laa jeg endnu eller rokkede i m it Kammer,
m en igaar, som var den tredie, fik jeg Lov at gaa ud og saa
det vigtigste, hvilket jeg vil beskrive Dig lidt, for at Du ikke
skal sige, at jeg aldrig h a r skreven Dig sligt til.
P a a et S tykke af Seinen, der er saa bred mellem B redderne
som Kongens Nytorv og nogle Tusind Skrid t lang, blev holdt
alle Sorter Øvelser, som var ret smukt. Fø rst roede en Del
Baade om Kap. Dernæ st var der paa et sto rt Skib anlagt a d
skillige Stænger saa store som Master paa sk raa ud over V an
det, hv o rpaa m an skulde gaa ud til Enden; and re Stænger vare
ind sm u rte med Sæbe, som de skulde k latre op paa; n a a r en
naaede Maalet, blev der skudt, og h an fik en P ræm ie. Tværs
over Skibet laa en lang Bjælke sk ra a t nedad mod Vandet; paa
den laa der en Saddel, som ved en Mekanik blev truk k en op,
m en løb let ned ad; paa denne satte Vædderne1) sig med et
Paris d. 30. Juli 1837.
') De væddende.