204 / 208
195
k ræmm er W in ther med Kone og Svigerinde boede igaar lige
over for os, og S ilkekræmm er Holm med Kone et P a r Timer
senere. P a a vores Valfarter her omkring ha r det interessan-
teste væ ret mig en Drypstens-IIule, som vi var i. Men Du un d
skylder, at jeg ikke kan skrive meget om sligt, thi jeg ha r nu
4 tykke Skriveboger fulde af Tegninger og Beskrivelser over
Maskiner og m aa ofte bryde m it Hoved nok dermed. Jeg h a a
ber derfor, at jeg dristig kan gaa alle Sludderhoveder i Møde,
som synes, at jeg komm er for tidlig hjem ; thi jeg h a r opfyldt
m in Pligt. 1 de sidste otte Dage, førend jeg kom her, længtest
jeg saa inderlig efter Brev og blev derfor saa glad ved m in An
kom st, da jeg fik det. Dagen efter fik jeg Dit sidste Brev, hvo r
for jeg m aa staa i Gæld til Dig. Det er vel det bedste at u d
sætte med Værelserne, hvad der kan, til jeg kommer. Lev vel,
Du dyrebare Kone, jeg skriver nu ikke niere, men vil snart
være lykkelig ved Din og Glutternes Side.
D in J. D a ih o ff.«
En Del af Udbyttet fra denne Rejse kan vi finde i »Haand-
bog for Juvelerere, Guld- og Sølvarbejdere o. s. v.«, udgivet
1839 af T. B. H innerup, hvem vi kender fra tidligere Breve,
og som nu er bleven Møntguardein. F lere af Billederne, i Kob
berstik, betegnes som afkopierede fra D.s sidste Rejse (1837).
P aa denne, navnlig i Paris, havde D. ogsaa faaet bekræ ftet sin
F rem gangsm aade med Sølvarbejder, nem lig »ikke at have saa
meget b lan k t paa dem til at forstyrre Konturerne og giver for
stæ rk Modsætning til det matterede, men heller gøre dem helt
m atte med flerfarvet forgyldte Ornamenter.« (S. 585). — Af
æ ldre D atum er derimod de Meddelelser, Daihoff har givet om
»Højæ tsekunsten«, som han h a r »bragt til stor Fuldkomm en
hed«. »De an tikke Arbejder, især i Broncer, fremvise en F ri
hed i Bevægelse og Forsiringer, som er anbragte derpaa i en
saadan Mængde, at m an let m aa antage, at de ikke er frem
bragte ved Gravering, Drivning eller Cicelering, hvilken An
skuelse Hr. D. h a r fundet at bekræ fte sig ved at studere ad
skillige Slags an tikke Arbejder, ligesom og ved de Forsøg, han
selv h a r anstillet i Sølv som i Bronce. Hovedfordelene ved Æ ts
ning er: l) at en Vase eller andet Arbejde kan være drejet, tryk-
13*