64 / 208
55
Gange paa Rauchs Værksteder og paa alle Museumer og Gal
lerier, der for mig kunde være nyttige og uden 2 Sk. Udgifter,
kuns maa man skriftlig bede derom og faar da Adgangskort,
og selv Budene, som viser en om, er ej at formaa til at mod
tage noget. — Nu nogle Betragtninger om Staden selv; jeg
finder den i det hele langt skønnere, end jeg havde forestillet
mig den, thi især i den Del af Byen, hvor jeg bor, ere Gaderne
store og regulære, og foruden paa alle Kongelige Bygninger er
vist 10 Marmor- og Stenstatuer paa Pladserne, hvor iblandt især
tvende af Rauch ere overordentlig skønne. — Berlinernes mest
herskende Gud er Apollo og dernæst Mars. Her er to Theatre
og et Operahus, som er ganske nye. Paa Gendarmenmarkt
staar to smukke sarte, næsten ens Kirker, og midt imellem dem
er Apolios største Tempel, som er den smukkeste Bygning,
jeg har set, hvorpaa Apolios Triumf paa flere Maader ses i
nydelig Billedhuggerarbejde, men især udmærker en kolossal
Apollo sig, dreven af Kobber, i en Triumfvogn ovenpaa Front-
espicen (her glædede det mig dog, at han, i hvor højt og maje
stætisk han stod, dog ikke kunde se over Kirkerne, thi et højt
Spir har i min Smag ellers intet særdeles skønt). Mars hædres,
foruden ved de mange krigerske Statuer, af enhver Laps, der
for at ligne Soldat bruger Knebelsbart. — Da jeg havde sat mig
for, ikke at skrive hjem, før jeg var kommet i Arbejde, har
jeg ladet dette ligge nogle Dage og tager nu Afsked med den
Tidende, at jeg i Dag har begyndt mit Arbejde og er særdeles
fornøjet dermed. Til Knud har jeg en Del at skrive, her ikke
er Plads til. I hvor godt jeg har det, savner jeg dog meget,
nemlig mine danske Venner.
Lev alle lykkelig og elsk Deres stedse elskende
J. Dalhoff.«
Hvor stor Glæde dette Brev har bragt hans kære, ses af
et Brev, dat. 6. Okt. fra hans Fader til Knud: »Det fornøjer
mig inderligen, at Jørgen, efter hans temmelig besværlige Rejse,
dog lykkelig har naaet sin første Bestemmelse i Udlandet og
finder sig tilfreds. At han ved sit Geni vil gøre sin Profession
Ære, tvivler jeg slet ikke paa; kun at det ikke altfor meget
maa ske paa hans Helbreds Bekostning!!« Han nærer nemlig