60 / 208
51
lagde Sagerne vel forberedte, som man endnu ser af Protokol
lerne. Og han tillige med Professorerne Hetsch og J. L. G.
Lund1) var Dalhoffs virksomme og trofaste Velyndere.
Akademiets Anbefaling blev da ogsaa god: »Da Akademiet
kender Ansøgeren som en udmærket Arbejder i Modellering,
Bronce- og Metalarbejde, ønsker det ham paa det bedste an
befalet . . . . til en Rejse i Udlandet, hvorved han i Fremtiden
kunde sættes i Stand til ved videre Fremgang, Øvelse øg Er
faring i sit Kunstfag at gavne sit Fædreland«. Prinsen ønskede
særlig, at han skulde til
R o m
for Antikkernes og for Bronce-
støbningens Skyld, hvortil han behøvede en Mand for at kunne
gennemføre sine Planer med Thorvaldsens Kunst for Øje, saa-
ledes som han siden viste i sin korte Regeringstid.
Af andre skriftlige Vidnesbyrd ved denne Lejlighed fore
ligger — foruden hans Læremesters, Side 36, følgende: »At Hr.
Jørgen Balthazar Dalhoff er Lærer ved Institutet for Metal
arbejdere og har i nogle Aar undervist i Drivning og Ciselering
til Institutets Bestyrelses fuldkomne Tilfredshed, bevidnes her
ved af undertegnede som speciel Bestyrer af anførte Institut.
Conradt, Major« (v. Kbhv.s Borgervæbning).
For at »sættes i Stand til at
g a v n e sit F æ d r e la n d «
blev alt-
saa den endnu ikke fireogtyveaarige unge Mand sendt ud og
fik da ogsaa paa sin fulde tre Aars Rejse samlet en Rigdom
af Oplevelser og Indtryk, af Kundskaber og Indsigter, der vir
kelig kom Fædrelandet til Nytte. Hans Breve fra Udlandet er
derfor ikke blot private Meddelelser, der kun kan interessere en
Familiekreds, men Udtryk for en bevidst Fremadstræben, der
gælder Helheden: Standen, Industrien, Kunsten, Landet. Som
han har mange Hverv og Ærinder, saa ser han sig ogsaa
0111
overalt, hvor han kommer, i Værkstedet, paa Museer og Aka
demier og bruger baade Øje og Øre, Hoved og Haand for at
kunne løse de Opgaver, der venter ham hjemme, saa fuldkom
ment som muligt. — Hans egne Breve aftrykkes derfor næsten
*) Mod Historiemaler Lund bevarede han en bestandig Taknemmelig
hed. Da han lagde Gas ind paa Akademiet, satte han for at skaane den
gamle Mands svage Øjne farvede Glas paa Lamperne i hans Klasse. Han
maatte dog atter hytte dem med klare; Lund ønskede ingen slige Hensyn.
4*