57 / 208
48
beklager, at hun ved den Lejlighed ikke har været imod ham,
som hun burde, og ikke har taget sig af ham, som hun skulde,
fordi hun ikke var rask. Og Forklaringen herpaa faar vi atter
af et Brev fra Præsten af 13de Nov. 1823, adresseret til »Hr.
Gørtlermester K. P. Dalhoff, paa Hjørnet af Østergade og P ile
stræde Nr. 56 paa 3die Sal«, hvori han med Jubel forkynder,
at der er kommet »en stor Tøs«, og endda har den Glæde før
ste Gang i sit Hus »at se en diende Glut ved et moderligt Bryst«
— de andre har altsaa faaet Flaske. »Vel mørknes min Glæde
nu og da ved den Tanke: den lille kan saa snart vente at blive
faderløs, men da opmuntrer jeg mig igen ved den Tanke: Gud
lever jo!«
Den 12te April 1824 fortæller han sine Børn om en over-
staaet Sygdom: »Gamle Ven Gigt havde behaget at indkvartere
sig i mit Bryst og holdt et slemt Hus; især var Natten til den
1ste April — da hvert Aandedræt var som et Dolkestød, mig
den frygteligste
Ventelig har jeg paadraget mig den Tøraf
ved at arbejde — udsat for den barske Vaarvind — i Haven,
hvor jeg har holdt et slemt Hus med alle de gamle Ribs-, Stik
kelsbær- og Ligustrum-Hækker, der alle ere udfejede, saa at
Haven næsten ikke ligner sig selv1) . . . .« — I et følgende Brev
til Jørgen af 1ste Juli takker han for en smuk Foræring, denne
har sendt Hanne, men paaminder sin Søn om, at han selv
kunde bruge Værdien deraf til sin nær forestaaende Rejse, og
»at Grænselinien mellem Gavmildhedens Dyd og den nær be
grænsede Fejl er saa vanskelig at drage, og at den kolde For
nuft saa ofte nægter vort Hjerte mangen Glæde af det Slags.
Give Gud, at hin stedse maa betegne for Dig den Vej, som
dette bør følge! . . . . Du agter altsaa, som Du skrev i Dit sid
ste kærkomne Brev af 7de Juni, at tiltræde Din Rejse i denne
Maaned. Mine bedste Ønsker og Velsignelser skal ledsage Dig
overalt. — Men naar nogen spørger: I hvad for et Fag rejser
Du? da maa jeg svare: det veed jeg ikke! Et! det som Graveur?
Medailleur? Ciseleur? Modelleur? eller hvad? Gid Du ingen
sinde fortryde, at Dn har forladt den Bane, paa hvilken Du
*) Det er da ikke saa vanskeligt at forstaa, hvorfra Sønnen Jørgen
havde sine Gartner-Lyster.